”I vores familie bliver vi meget gamle”, siges det i visse familier - og et meget langt liv synes at være mere almindeligt i nogle familier end i andre. Med denne undersøgelse af familier med meget lang levetid prøver vi at afdække de molekylære mekanismer, der kan være medvirkende hertil.
"Vores teori er, at de her familier har nogle genvarianter, som er meget sjældne. At de har nogle gavnlige mutationer og molekylære mekanismer, som vi er i gang med at lede efter."
Kaare Christensen, professor
De familier, der er med i dette projekt, ser ud til at være bygget rigtig godt fra naturens side; men hvad er det for byggesten og hvordan adskiller de sig ellers fra andre?
Arveanlæggenes betydning
På basis af de blodprøver, der er blevet taget ved vore besøg, er der blevet foretaget omfattende undersøgelser af arveanlæggenes betydning for et langt og godt liv. Men disse tests viser dog ikke, at der er nogen hyppige, genetiske varianter, der kan genfindes i mange af familierne i studiet. Det ser ud til, at de genetiske varianter, der har en gavnlig indflydelse, er forskellige fra familie til familie.
Derfor vil vi i denne undersøgelse fokusere på, om der inden for hver familie er særlige genetiske varianter, der har betydning for et langt liv.
De molekylære mekanismer
Der er gennem de senere år sket en kolossal udvikling i de metoder, der anvendes til at bestemme variationen i gener og de molekyler, der interagerer med generne. Undersøgelserne giver meget store og komplicerede datasæt, der ofte kan byde på mange analysemæssige udfordringer; men en lang række af disse kan mindskes ved at anvende familiedata.
Derfor har vi også forhåbninger om, at undersøgelsen kan være med til at afdække nogle af de centrale molekylære mekanismer, der ligger til grund for sund aldring.
Hvad betyder kosten?
Om genetisk epidemiologi
"I vores familie bliver vi gamle..."
I perioden 2006-2009 blev godt 1.250 danskere sammen med ca. 3.600 amerikanere undersøgt i vores forskningsprojekt om familier med høj levealder og sund aldring.
Familierne i studiet er karakteriseret ved at leve længe og med godt helbred. Undersøgelsens formål er at forstå, hvordan man bærer sig ad med det, i håbet om at flere mennesker vil kunne opnå den samme sunde aldring.
I alt 868 danskere deltog i projektets 2. besøgsrunde i perioden 2014-2017, for at udviklingen i deres helbred kunne følges. I 3. besøgsrunde (2020-2023) inddrages 3. generation for at undersøge om den positive tendens også fortsætter helt ned i generationen af børnebørn.
I projektet undersøges det, om der er særlige miljømæssige eller genetiske forhold i disse familier, som kan forklare, at medlemmerne lever længe og med godt helbred sammenlignet med andre i samme alder. Syddansk Universitet gennemfører forskningsprojektet i samarbejde med universiteter i New York, Pittsburgh og Boston, hvor lignende undersøgelser finder sted.
