Ved de tidligere besøg og undersøgelser er vi ofte blevet opfordret til at inkludere spørgsmål om kost. Det vil vi gøre i den 3. besøgsrunde, der finder sted i perioden 2020-2024. Vi anvender de samme spørgsmål, som Kræftens Bekæmpelse netop har brugt i en meget stor dansk undersøgelse.
Er der en "hemmelighed" bag den sunde aldring?
Dermed bliver der rig mulighed for blandt andet at sammenligne de længelevende familiers kostvaner med andre danskeres. Desuden kan kost-spørgsmål være vigtige i forbindelse med visse blodprøveanalyser af bl.a. protein.
Kontakt
- Lektor Christine Dalgård
- Videnskabelig assistent Winnie Poulsen
"I vores familie bliver vi gamle..."
I perioden 2006-2009 blev godt 1.250 danskere sammen med ca. 3.600 amerikanere undersøgt i vores forskningsprojekt om familier med høj levealder og sund aldring.
Familierne i studiet er karakteriseret ved at leve længe og med godt helbred. Undersøgelsens formål er at forstå, hvordan man bærer sig ad med det, i håbet om at flere mennesker vil kunne opnå den samme sunde aldring.
I alt 868 danskere deltog i projektets 2. besøgsrunde i perioden 2014-2017, for at udviklingen i deres helbred kunne følges. I 3. besøgsrunde (2020-2023) inddrages 3. generation for at undersøge om den positive tendens også fortsætter helt ned i generationen af børnebørn.
I projektet undersøges det, om der er særlige miljømæssige eller genetiske forhold i disse familier, som kan forklare, at medlemmerne lever længe og med godt helbred sammenlignet med andre i samme alder. Syddansk Universitet gennemfører forskningsprojektet i samarbejde med universiteter i New York, Pittsburgh og Boston, hvor lignende undersøgelser finder sted.