Vores mål er at skabe viden, der giver de bedste betingelser for et sundt og godt liv. Det sker dels gennem vores forskning, dels gennem vores særlige opgave med at bistå myndighederne og andre samfundsaktører med forskningsbaseret rådgivning.
SIF’s strategiske forskningstemaer er målrettet de store risikofaktorer:
- Ulighed i sundhed
- Mental sundhed
- Kronisk sygdom
- Børn og unges sundhed
- Fysisk aktivitet
- Rygning
- Alkohol
En kerneopgave for SIF er undervisning, og instituttet underviser primært på folkesundhedsvidenskab og andre af universitetets uddannelser.
Derudover arbejder instituttet systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse og har over ti års erfaring med interventionsforskning. Udover Center for Interventionsforskning, rummer SIF også Center for Folkesundhed i Grønland og Center for Små børns udvikling og sundhed.
Instituttet har base i Studiegården i København.