Skip to main content
SDU Lyd

Små historier om mediejura

Jura forbinder du måske mest med lovtekster og betænkninger. Men jura handler jo egentlig om mennesker, og hvordan vi opfører os over for hinanden. Emnerne knytter sig til den grundbog i mediejura, som Sten benytter i sin undervisning på Syddansk Universitet. Idéen er, at ved at knytte en historie - vel at mærke en sand historie - til hvert emne er det nemmere at se, hvad der kan være på spil, og hvad juraen drejer sig om.

Episoder

  • Ophavsret - En havfrue er ikke bare er havfrue

    Historien om statuen 'Den lille havfrue' på Langelinie i København er også en historie om ophavsret. Lige siden statuen blev stillet op i 1913 har den bevæget sig i farvandet mellem folkeligt klenodie og individets ophavsret. Idé og manuskript: Sten Schaumburg-Müller.

    Produktion: Karsten Prinds

  • Persondata - Også forbrydere har rettigheder

    Selv om man jagter en forbryder, må man ikke bare offentliggøre hvad som helst om personen. Faktisk skal man altid tænke sig godt om, når man behandler oplysninger om andre personer, ikke mindst når man bruger billeder af dem. Det viser denne historie fra Vordingborg om jagten på en blotter. En jagt, som nok gik for vidt. Idé og manuskript: Sten Schaumburg-Müller.

    Produktion: Karsten Prinds

  • Privatlivets fred - Overtræd med varsomhed

    Man må ikke bare videregive billeder af noget privat. Men det må man så godt alligevel, hvis sagen berettiger det. Og alligevel er der stadig en grænse for, hvor meget man må udpensle. Det kan du høre om i denne historie om Else, Aarhus Kommune og TV2. Idé og manuskript: Sten Schaumburg-Müller.

    Produktion: Karsten Prinds