Uddannelsens opbygning
Bacheloruddannelsen i Matematik varer 3 år, og hvert studieår er opdelt i 2 semestre.
På 1. år har uddannelsen præcis samme indhold som bacheloruddannelsen i Anvendt matematik. Det betyder at du under visse forudsætninger kan skifte mellem de to uddannelser, når du har bestået alle kurser på førsteåret.
I slutningen af 2. år skal du vælge et tilvalg eller sidefag, som udgør størstedelen af bacheloruddannelsens 3. år. Dit tilvalg/sidefag har betydning for hvilke kandidatuddannelser du kan blive optaget på.
Du kan læse beskrivelser af de enkelte kurser ved at klikke på dem i studieforløbsdiagrammet nedenfor. På mobiltelefoner ses diagrammet bedst i liggende format.