Skip to main content
DA / EN

Hvad har vores bachelorer lært – og hvad gør de ude i verden?

Nedenfor kan du se eksempler på, hvad du lærer på uddannelsen, og hvad det kan bruges til. Listerne er slet ikke udtømmende - du vil finde masser af eksempler på færdiguddannede, som har brugt deres uddannelse til at lære andre ting og skabt sig en fremtid, som man umuligt kunne have forestillet sig.

Husk også at dit sidefag/tilvalg tilføjer endnu en dimension til det du lærer undervejs, og det du kan bagefter. Og at du kan vælge mange forskellige kandidatuddannelser.

Under uddannelsens opbygning kan du se mere om, hvilke elementer og valgfriheder, der indgår i din bacheloruddannelse. 
 

Under din uddannelse

En uddannelse i International erhvervsøkonomi med fremmedsprog er en lang læreproces, hvor du blandt andet lærer at:

  • formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister
  • analysere komplekse problemstillinger og arbejdsmæssige sammenhænge i den globale organisation på baggrund af et solidt kendskab til erhvervsøkonomiske grunddiscipliner
  • systematisere kompleks viden og data i en erhvervsmæssig kontekst
  • forstå tekster på tysk/dansk og engelsk fra en erhvervsmæssig kontekst
  • foretage sammenlignende analyser og vurderinger af sproglige og erhvervsøkonomiske problemstillinger i forbindelse med internationale aktiviteter

Efter din uddannelse

Helt konkret vil du kunne have et job, hvor du skal:

  • udforme og medvirke i gennemførelsen af handlingsprogrammer
  • identificere og analysere erhvervsøkonomiske problemer i en virksomhed
  • indgå i en faglig samtale på dansk/tysk og engelsk
  • udarbejde strategier, handlingsplaner og beslutningsgrundlag for konkrete problemstillinger i en erhvervsmæssig kontekst
  • samarbejde med andre om implementeringen af strategier og handlingsplaner

Dine valg undervejs skaber din fremtid

De studerende vi uddanner herfra, bliver ikke ens. De går herfra med et unikt sæt individuelle kompetencer og færdigheder.
For det er kun en del af uddannelsens indhold, som er fastlagt på forhånd. Resten vælger du selv undervejs. 
Du skal fx vælge et sidefag eller tilvalg på dit 3. år. Og du har en masse andre valgfriheder undervejs i din uddannelse. Fx kan du vælge at tage et praktisk forløb i en virksomhed eller organisation, tage et udlandsophold, du har valgfag og projekter du selv vælger, og du kan prioritere det, du synes er særligt fedt eller vigtigt!
Med denne bacheloruddannelse har du desuden mulighed for at læse en lang række forskellige kandidatuddannelser. Se dine muligheder i DIVA .

 

Hvorfor en uddannelse hos os åbner flere døre end den lukker

Når du studerer på universitetet, får du en unik pakke af færdigheder, som er grundlæggende for at tackle forskellige opgaver. Vi kunne kalde disse færdigheder for "universitetskompetencer". Uanset hvilken universitetsuddannelse du vælger, vil disse kompetencer følge dig ind i dit arbejdsliv.

Du udvikler disse universitetskompetencer, når du arbejder med dit fag på en akademisk måde, og det er en central del af denne bacheloruddannelse.

Du investerer i din fremtid

En universitetsuddannelse stiller krav til dig, men det betaler sig. De brede kompetencer det giver, er årsagen til, at mange nyuddannede skaber spændende og uventede karrierer. Karrierer der ikke nødvendigvis er direkte relateret til deres specifikke universitetsfag. Med din ballast fra vores universitetsuddannelse, har du mulighed for at bidrage alle mulige steder – og forfølge dine interesser – i dit første, andet eller syvende job.

 

Med din uddannelse opnår du blandt andet følgende generelle akademiske kompetencer: 

  • kunne afgrænse, definere og analysere et fagligt problem ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder
  • kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
  • kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
  • have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse samt kunne indgå i dialog og argumentere på et grundlæggende teoretisk grundlag
  • tage kritisk stilling til kilder og dokumentere dem
  • formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
  • kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
  • kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia

Du kan læse mere om dine generelle akademiske kompetencer i din studieordning på MitSDU.

Traditionelt set gik man nærmest helt automatisk fra bacheloruddannelse til kandidatuddannelse, men det ser anderledes ud nu. Flere og flere træder ud på arbejdsmarkedet med en akademisk bacheloruddannelse (og forventningen er, at det tal vil stige i fremtiden).

Måske har du lyst til at prøve dig selv af på arbejdsmarkedet efter bacheloren - og bruge dine erfaringer herfra, hvis du vælger at søge ind på en kandidatuddannelse senere.
Måske vælger du både at søge jobs og søge ind på en kandidatuddannelse, mens du afslutter din BA.

Der er 1000 veje til en god akademisk karriere. Det vigtigste er, at du forholder dig til de valg, du skal træffe - og vælger det som giver mening for dig.