Skip to main content
DA / EN

Uddannelsen åbner for optag i 2025. Fagbeskrivelser og studieordninger er tilgængelige efter 1. januar 2025.

Forstå mennesket i sin helhed

Vil du forstå, hvorfor mennesker tænker og handler, som de gør? Drømmer du om at hjælpe andre med at finde vejen gennem livets udfordringer? Psykologiuddannelsen på Syddansk Universitet i Esbjerg giver dig dyb indsigt i menneskers tanker, følelser og adfærd – både som enkeltpersoner og i relationer med andre. 

Som psykolog gør du en forskel for mennesker, der oplever psykologiske problemer eller står overfor svære livssituationer. Du lærer at arbejde etisk og professionelt og at se hele mennesket – ikke kun symptomerne.

Et særligt fokus på samfundspsykologi

Psykologistudiet i Esbjerg er særligt rettet mod samfundspsykologi og teori-praksis-integration og rummer derfor en stor del praktik. Som psykologistuderende på Syddansk Universitet, Esbjerg, erhverver du det videnskabelige grundlag, som er en nødvendig forudsætning for, at du senere kan fungere som psykolog.

På studiet får du grundig træning i de færdigheder, der skal til, for at du kan udvikle dig til det professionelle arbejde som psykolog, hvilke etiske regler der er inden for praksisområdet og kendskab til hvilke roller, psykologer har i samfundet.

Din fremtid som psykolog

Størstedelen af de uddannede kandidater ansættes i sundhedssektoren, psykiatrien, uddannelsessystemet, private eller offentlige virksomheder eller som privatpraktiserende psykolog.

Drømmer du om at blive psykolog, skal du bygge videre på din bacheloruddannelse med en 2-årig kandidat i psykologi.

 

Derfor skal du læse Psykologi

  • Du får en uddannelse, som kombinerer både teori og praktik, så du har det bedste grundlag for at arbejde som psykolog.
  • Du bliver en del af et aktivt studiemiljø, hvor du kan deltage i både faglige og sociale arrangementer i din fritid.