Skip to main content

Hvad kan jeg blive? Hvad fører uddannelsen til?

For at blive psykolog skal du vælge at tage en kandidatuddannelse i Psykologi på to år. 

Efter afsluttet kandidatuddannelse har du udviklet viden, færdigheder og kompetencer, der på et videnskabeligt grundlag vil kvalificere til beskæftigelse inden for alle psykologirelaterede områder, samt give mulighed for autorisation som praktiserende psykolog, og for at specialisere sig inden for én af EuroPsy’s nævnte autorisationsruter, herunder sundhedspsykologi, klinisk psykologi, pædagogisk psykologi og arbejds- og organisationspsykologi.


Jobmuligheder

Vælger du at bygge ovenpå uddannelsen med en kandidat, vil du kunne få job i :

  • sundhedssektoren
  • psykiatrien
  • uddannelsessystemet
  • private eller offentlige virksomheder
  • eller som privatpraktiserende psykolog

Kompetencer

Efter afsluttet uddannelse kan du som bachelor i psykologi fx:

  • tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på psykologiske problemstillinger gennem erkendelsen af, at psykologien indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens og anvendelsesmuligheder.
  • forstå og vurdere mønstre i adfærd og psykologisk funktion og evidens herom.
  • reflektere over praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller inden for psykologi.