Gammelkendt medicin kan virke på nye måder

Af Birgitte Svennevig

Ét virksomt stof, én sygdom.

Det er den traditionelle tilgang til medicin, men faktisk er mange medicinske stoffer effektive mod mere end en enkelt sygdom.

Det gælder f. eks. stoffet gabapentin, som oprindeligt er udviklet mod epilepsi, men som i dag også udskrives mod smerter. Der er også sildenafil, oprindeligt udviklet mod forhøjet blodtryk, men i dag oftere brugt mod rejsningsproblemer.

Værdi for patienterne

- Med vores forskning kan vi forudsige, at mange stoffer må forventes at kunne bruges mod andre sygdomme, end de oprindeligt er udviklet til. Det er af enorm værdi, både for patienter og for farma-industrien – især fordi man kan undgå kostbare kliniske undersøgelser af et stofs potentielle skadelige bivirkninger, siger lektor Jan Baumbach fra Institut for Matematik og Datalogi, SDU.

Jan Baumbach er ekspert i biomedicinsk informatik (computational biomedicine), og hans forskning fokuserer på at udvinde meningsfuld viden fra de enorme mængder big data, der i dag genereres i sundhedssektoren.

Sammen med kollegerne Peng Sun fra the Max-Planck Institute for Informatics i Tyskland, Jiong Guo fra ShanDong University i Kina og Rainer Winnenburg fra Stanford University, USA, har han brugt nye metoder til at analysere gigantiske mængder af farmaceutiske data. Formålet var at leder efter stoffer med stort potentiale til at kunne bruges til nye sygdomme – man kan kalde dem genanvendelige stoffer.  orskningsresultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Drug Discovery Today.

Fra inflammationssygdomme til Parkinson

Forskernes gennemgang har fundet ca. 30.000 potentielt genanvendelige stoffer. Af disse er ca. 11.000 allerede beskrevet i den videnskabelige litteratur, og ca. 1.400 er kendt som genanvendelige.

Tilbage er altså ca. 19.000 stoffer, som endnu ingen har tænkt på at undersøge nærmere – en sand guldmine for fremtidig farmaceutisk forskning, mener forskerne.

Et eksempel på et genanvendeligt stof er prednisone, der oprindeligt er udviklet mod inflammationssygdomme. Dette stof har også vist sig at være lovende mod Parkinson. Et andet eksempel er chlorpromazine, oprindeligt udviklet mod skizofreni; nu viser det sig, at det sandsynligvis også er effektivt mod tuberkulose.

Undgå dyreforsøg

Iflg. forskerne står farma-industrien i dag over for store udfordringer, fordi der ikke længere opdages så mange nye stoffer. Der er altså brug for at gå nye veje.

- Det er ekstremt dyrt, tidskrævende og kompliceret at designe nye stoffer. Vores tilgang er at bruge computerkraft til at finde nye mål for eksisterende stoffer. Det vil spare tid, penge og måske allervigtigst: Man kan undgå potentielt farlige dyreforsøg og kliniske forsøg på mennesker, siger Baumbach.

I deres forskningsartikel skriver forskerne, at udviklingstiden for nye stoffer kan nedsættes med op til fem år.

Bedre patientsikkerhed

- Genanvendte stoffer giver bedre sikkerhed for patienter, fordi de får medicin, der er baseret på allerede registrerede og grundigt undersøgte stoffer, siger Baumbach.

Den totale liste med de udpegede 31.731 potentielt genanvendelige stoffer er frit tilgængelig og kan fås ved henvendelse til forskerne eller hentes som supplerende materiale i online-udgaven af den videnskabelige artikel.

På listen er der bl.a. et stof, som bruges mod forhøjet blodtryk eller betændelse efter organtransplantation, og som har vist sig interessant til også at behandle visse kræfttyper.