CT-scannerens stråler kan måske øge risikoen for at få Alzheimers

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk

Sygdommen Alzheimers er en af de væsentligste grunde til, at ældre bliver demente, og i 2040 vurderes det, at 80 mio. mennesker i verden vil lide af sygdommen.

- Det er afgørende at forske i, hvordan denne sygdom opstår, siger Stefan J. Kempf, postdoc, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU.

Hans forskning har fokus på mulige sammenhænge mellem stråling og kognitive svækkelser. I et nyt studie har han og kolleger fra Italien, Japan, Danmark og Tyskland undersøgt, hvordan musehjerner reagerer på lave doser af ioniserende stråling.

Konklusionen er, at selv lave doser fører til molekylære ændringer i hjernen, som minder om de ændringer, der ses hos en Alzheimers-patient. Studiet er publiceret i tidsskriftet Oncotarget. Øvrige forfattere er fra German Research Center for Environmental Health og Institute for Environmental Sciences i Japan.

Ingen bekymring ved få eksponeringer i livet

Flere og flere mennesker i alle aldre udsættes i stigende grad for ioniserende stråling fra forskellige kilder.

Det kan være, fordi de arbejder med nuklearmedicinske teknologier på laboratorier, eller fordi de flyver meget. Flere og flere mennesker bliver også scannet flere gange i livet – eller de får strålebehandlinger.

I USA bliver der foretaget mere end 62 mio. scanninger om året – heraf er en tredjedel hovedscanninger.

- Man modtager kun lave doser fra sådan en eksponering, og så længe man kun bliver eksponeret få gange i sit liv, er der ingen grund til bekymring. Men jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvordan moderne mennesker kan blive eksponeret mange gange i deres levetid, og at mange små doser kan blive akkumuleret. Vi ved ikke nok om konsekvenserne af sådanne akkumuleringer, siger Stefan J. Kempf.

Molekylære ændringer i hjernen

Tidligere forskning har vist, at selv relativt lave doser (svarende til de doser, man får under en CT-scanning), kan udløse molekylære ændringer, som kan linkes til kognitiv dysfunktion.

I det nye studie undersøgte forskerne, hvad der sker på molekylært niveau i hjernedelen hippocampus i mus efter bestråling. Hippocampus er en hjerne-del, der er ansvarlig for at lære og huske, og den er kendt for at blive negativt påvirket i Alzheimers-patienter.

- Når man sammenligner bestrålingerne i vores forsøg med de bestrålinger, man får under en CT-scanning, vil man se, at vi udsatte musene for en dosis, der er mere end 1000 gange mindre end den dosis, en patient får fra en enkelt CT scanning. Selv så små doser fremkaldte ændringer i hippocampus’ synapser, svarende til Alzheimers-forandringer, siger Stefan J. Kempf.

Sådan reagerede musene i forsøget

Forskerne udsatte musene for to slags stråling: Den ene gruppe fik en dosis på 0,3 Gy fordelt således, at der blev givet 1 mGy over 24 timer i 300 dage. Den anden gruppe fik en samlet dosis på 6,0 Gy under samme omstændigheder.

- Begge behandlinger forårsagede molekylære ændringer, der minder om de ændringer, man ser hos Alzheimers-patienter, siger Stefan J. Kempf.

Når en patient skal have CT-scannet sit hoved, ligger dosen på mellem 20-100 mGy og varer i ca. et minut. En person, der er ude at flyve, får stråling fra rummet, svarende til doser, der er meget mindre end fra en CT-scanning.