Kvinder i forskning: Eva Arnspang Christensen

Der er en generel forestilling om, at forskningsverdenen er mandsdomineret. Er det en forestilling, du kan genkende? Og hvordan har du selv oplevet at gøre karriere i en ’mandeverden’?

Ja, teknisk og naturvidenskabelig forskning er ret mandsdomineret. De fleste af mine kollegaer er mænd, og alle mine lederkollegaer er mænd.

Jeg har rigtig mange flinke kollegaer og gode venskaber på universitetet, og jeg tænker ikke over, at jeg er kvinde, når vi snakker om forskning og resultater. Jeg har haft helt fantastiske ledere, og de har gjort, at jeg ikke har skulle tænke over, at jeg er kvinde i min ansættelse, og at der er blevet fokuseret på, hvad jeg har opnået. Jeg har modtaget meget ros og har opsøgt at tale med gode og dygtige rollemodeller undervejs.

Hvem er dine største forbilleder? Har du nogen, du spejler dig i?

Jeg har været så heldig at have fantastiske mentorer. Jeg har opsøgt dem efter møder eller i frokostpauser til konferencer, og de har givet mig gode råd om at mingelere i forskningsverdenen. Det har været både mænd og kvinder. Mænd er gode til at se klart, træffe en god beslutning og holde ved den. Kvinderne har givet mig gode råd angående mandlige kollegaer og mønstre i academia. Hvis jeg skal nævne et forbillede, er det min post doc-vejleder Jennifer Lippincott-Schwartz. Hun arbejder på Janelia Research Campus og er det perfekte miks af frygtløs, klog og sød. Hun har en fantastisk flot karriere, som kun få tør drømme om.

Hvad drømmer du om at opnå med din forskning?

Jeg håber at gøre en forskel i den tekniske del af den medicinske forskning. Jeg vil gerne være med til at udvikle sygdomsbehandling. Jeg overvejer lige nu at begynde at skrive ansøgninger om forskning i to nye børnesygdomme: Målet er, at man med teknisk forskning vil kunne revolutionere behandlingsmuligheder af forfærdelige sygdomme, der rammer børn.