Find information om og hjælp til alt det praktiske i forbindelse med uddannelsen.
Nyttige informationer – før du søger ind
Prisen for at tage hele uddannelsen er 48.000 kr., hvilket svarer til 800 kr. pr. ECTS.
Du må derudover påregne udgifter til undervisningsmaterialer samt eventuelle udgifter til transport og overnatning.
Du betaler for et semester ad gangen. Betalingsfristen fremgår af den fremsendte faktura.
Hvis betalingsfristen ikke overholdes, vil du modtage en rykkerskrivelse. Reagerer du ikke på din rykker, vil du blive udmeldt af universitetet og kan således ikke deltage i undervisning, aflevere opgaver, gå til eksamen eller få dokumentation på at du har været indskrevet. Du har i udgangspunktet ikke adgang til SDU’s it-systemer før din betaling er registreret i SDU’s økonomisystem.
Hvis du fortryder inden studiestart og senest 31. august (efterårssemestre) / 31. januar (forårssemestre), kan du få det indbetalte beløb retur. Vi skal bruge en skriftlig udmeldelse for at kunne framelde dig endeligt.
Masteruddannelsen i matematik er tilrettelagt under hensyntagen til at deltagerne overvejende har beskæftigelse som gymnasielærere ved siden af uddannelsen.
Undervisningen er derfor tilrettelagt som blended learning. Hvert semester vil der være 3-4 undervisningsmoduler med fremmøde fra torsdag til lørdag. Fremmødedagene vil blive suppleret med e-læringsaktiviteter.
Undervisningen i forbindelse med masterafhandlingen består af to heldagsseminarer suppleret med såvel individuel vejledning som gruppevejledning.
Undervisningen foregår på SDU Odense, hvor du som masterstuderende vil have adgang til loungen for efteruddannelse, hvor du kan slappe af i sofamiljøerne med en kop kaffe eller te. Der er grupperum og aflåste opbevaringsbokse.
Masteruddannelsen i matematik udbydes hvert andet år.
Næste studiestart er 1. september 2025.
Undervisningen i de 3 første semestre af masteruddannelsen i matematik er samlet i 3-4 koncentrerede undervisningsblokke pr. semester med undervisning fra torsdag til lørdag: