Økonomi giver forståelse for virkeligheden
Når du læser økonomi på SDU, åbner der sig en direkte vej til en spændende og vellønnet karriere. Som færdiguddannet får du titlen cand.oecon. – og vil være en eftertragtet kandidat til prestigefyldte stillinger i både private virksomheder, konsulentbureauer og det offentlige.
Den viden, du får på studiet, har stor samfundsrelevans. Du lærer om samfundets udvikling, der bygger på viden om tal og penge. Det giver dig mulighed for at arbejde på højeste niveau.
På studiet lærer du at forstå begreber som inflation, finanskrise, social ulighed, investeringer, rentestigning og andre aktuelle emner, der har stor indflydelse på menneskers liv. Med din viden fra økonomistudiet lærer du at bruge matematik og statistik i praksis og forstår at analysere og løse samfundets store problemer.
Selv om vi er et stort, moderne universitet, så er vi en lille enhed med et trygt studiemiljø, hvor vi kender hinanden. Desuden har du mulighed for at studere i udlandet og opleve andre kulturer og arbejdsmetoder.
Vi siger ikke, at alt i livet handler om økonomi, men at alt i økonomi handler om livet. Vi glæder os til at byde dig velkommen til Oecon-livet.
Derfor skal du læse Økonomi
- Du vil få indgående kendskab til dansk og international økonomi.
- Du udvikler kompetencer til at analysere og forstå sammenhænge om økonomisk vækst og bæredygtighed.
- Du lærer om de finansielle markeder.
- Du vil beskæftige dig med inflation, ulighed, sundhed, miljø, klima, arbejdsmarkedet og velfærd.