Skip to main content

Kom godt fra start

"Jeg synes, Odense er en god studieby. Syddansk Universitet virker organiserede og som om, de har styr på tingene. De gør samtidig meget gennem foreninger for at styrke det sociale sammenhold og gør meget for, at de studerende får et godt socialt netværk lige fra starten. Syddansk Universitet får det til at føles, som om der bliver taget hånd om en, hvilket giver én et ekstra overskud til at koncentrere sig om det faglige aspekt."

Thomas, studerende på Erhvervsøkonomi, HA (jur.)


Todelt inspirationskilde

"HA (jur.)-uddannelsen giver en kombination af juridiske og økonomiske fag, der er målrettet erhvervslivet. Det er en kombination, der kræver, at man kan håndtere både det juridiske og økonomiske. Man kan selvfølgelig foretrække det ene frem for det andet, men man skal kunne beherske begge fagområder. 

HA(jur.) er ikke en nem måde at komme ind på jurauddannelsen, men en uddannelse, der efter min mening, kombinerer det bedste fra to verdener og derved skaber et særdeles kompetent grundlag for at begå sig i erhvervslivet."

Mads, studerende på Erhvervsøkonomi, HA (jur.)