Hvad kan jeg blive? Hvad fører uddannelsen til?
Med Folkesundhedsvidenskab får du en grundlæggende viden om befolkningers sundhedstilstand og de generelle livsbetingelser. Derudover får du indsigt i teori- og evidensbaserede metoder og strategier.
Dette giver dig mulighed for at kunne arbejde på tværs af faggrænser og sektorer med:
- Sundhedsplanlægning og rådgivning
- Udvikling, analyse og evaluering
- Undervisning og forskning
Kompetencer
En bachelor i Folkesundhedsvidenskab giver dig færdigheder i at:
- Indsamle og analysere oplysninger om befolkningsgruppers helbred og trivsel.
- Analysere og vurdere miljø- og samfundsmæssige forholds indflydelse på befolkningsgruppers fysiske, psykiske og sociale helbred og livskvalitet.
- Deltage i udvikling, iværksættelse og evaluering af programmer, politiker og institutioner, som sigter mod forebyggelse og sundhedsfremme.
- Formidle problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig og professionel vis, såvel mundtligt som skriftligt.