Med udgangspunkt i din uddannelse som bioanalytiker kan du gennemføre bacheloruddannelsen i Biomedicin på to år. Du slipper for at starte forfra, men går mere i dybden med de fag, som du allerede har stiftet bekendtskab med under bioanalytikeruddannelsen, og supplerer med nye fagområder.
Du kan få merit for følgende kurser og projekter:
- BMB514: Immunologiske teknikker (5 ECTS)
- BMB531: Sygdomme hos mennesket (5 ECTS)
- BMB544: Grundlæggende cellebiologi (5 ECTS)
- BMB546: Cellulær udvikling (5 ECTS)
- BMB550: Eksperimentel Life Science (10 ECTS)
- FF501: Førsteårsprojekt (10 ECTS)
- KE501: Grundlæggende kemi (10 ECTS)
- ST520: Anvendt statistik (5 ECTS)
- SU501: Anatomi (5 ECTS)
- Valgfag (10 ECTS)
Du aftaler dit studieforløb på bacheloruddannelsen individuelt med en studievejleder.
Adgangskrav og optagelse
Du skal opfylde de sædvanlige adgangskrav for bacheloruddannelsen i Biomedicin, uanset om du søger om optagelse i kvote 1 eller kvote 2.
Du søger om optagelse på uddannelsen via den sædvanlige ansøgningsprocedure. Når du er blevet optaget, kan studienævnet tildele dig merit på baggrund af en individuel, konkret vurdering af din beståede bioanalytikeruddannelse.