Skip to main content

Adgangskrav og optagelse

Adgangskrav

Du skal have en adgangsgivende eksamen og have bestået følgende fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller International økonomi B

Desuden skal du:

  • Have et karaktergennemsnit på mindst 5,0 i din adgangsgivende eksamen eller et gennemsnit på 6,0 i Matematik B, når du søger om optagelse i kvote 1
  • Bestå en optagelsesprøve, når du søger om optagelse i kvote 2

Bemærk: At opfylde karakterkravet er ikke en garanti for en studieplads, men et minimumskrav, for at du er kvalificeret til optagelse i kvote 1.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser i kvote 1, går pladserne til dem med det højeste karaktergennemsnit. 
I 2020 fik alle kvalificerede ansøgere i kvote 1 en studieplads.

Overvej, om du skal søge i kvote 2

Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, er det nødvendigt, at du søger ind i kvote 2.

Men det kan også være en god idé at søge i kvote 2, selvom du opfylder karakterkravet i kvote 1. Så optimerer du chancen for en studieplads.

Når du søger i kvote 2, vurderer vi nemlig samtidig, om du er kvalificeret til optagelse i kvote 1. Du kommer altså i betragtning til alle uddannelsens pladser.

Læs om optagelsesprøven i kvote 2

 

Generelt gælder følgende ansøgningsfrister:

  • Optagelse i kvote 2: 15. marts kl. 12
  • Optagelse i kvote 1: 5. juli kl. 12

Dog skal du altid søge senest 15. marts kl. 12, hvis du:


Mangler du et fag eller niveau?

Hvis du mangler et fag eller niveau for at opfylde adgangskravene, har du mulighed for at supplere gennem supplerings- eller enkeltfagskurser.

Hvis du supplerer i Matematik, og dit suppleringsfag er afgørende for, om du opfylder karakterkravet i kvote 1, skal suppleringen være afsluttet senest 5. juli. Ellers skal suppleringen være afsluttet inden studiestart. Bemærk, at du ikke kan forbedre dit samlede eksamensgennemsnit ved at følge suppleringsfag.

Læs mere om supplering

Hvis du mener, du har uddannelseskvalifikationer, der svarer til fagkravet, kan du i nogle tilfælde få lavet en individuel kompetencevurdering hos VUC – se VUC.dk. Alternativt kan du søge om dispensation, hvis du kan dokumentere, at du på anden måde har opnået kvalifikationer, der svarer til adgangskravet.

Læs mere om dispensation fra et adgangskrav

Har du ikke en adgangsgivende eksamen?

Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge om dispensation. Det kræver, at du har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med en gymnasial uddannelse.

Læs mere om optagelse uden adgangsgivende eksamen.


Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, kan du stadig søge om optagelse i kvote 2 og deltage i en optagelsesprøve.

Du kan også vælge at følge et supplerings- eller enkeltfagskursus for at forbedre din karakter i Matematik – også selvom du tidligere har bestået faget. Du kan dog ikke forbedre dit samlede eksamensgennemsnit ved at følge suppleringsfag.

Hvis du supplerer for at opfylde karakterkravet, skal suppleringen være afsluttet inden 5. juli. Eksamensbeviset skal du uploade til din ansøgning på optagelse.dk senest 5. juli kl. 12.

Læser du allerede erhvervsøkonomi og ønsker at fortsætte din uddannelse på et andet Campus eller på en anden  linje på SDU, skal du søge  linjeskift ved Studienævn for Erhvervsøkonomi.

Er du indskrevet på bacheloren i erhvervsøkonomi HA, og ønsker du at skifte til eller fra Meritforløbet?

Hvis du allerede læser bacheloren i erhvervsøkonom HA og ønsker at skifte til/fra meritforløbet, skal du være opmærksom på reglerne for skift til ny linje på samme uddannelse. HA, uanset linje, betragtes som den samme uddannelse. Derfor kan du ikke søge optagelse på en uddannelse, som du allerede er indskrevet på.  

For at kunne søge optagelse på den samme uddannelse, som du er eller tidligere har været optaget på, skal du have været udmeldt i mindst 5 mdr. før ny studiestart. Dette gælder også, når du ønsker at skifte til/fra meritforløbet. 

Du skal enten søge genoptagelse eller genindskrivning. Ansøgningsmetoden afhænger af, om du har bestået første studieår eller ej. Du kan læse mere om genoptagelse/genindskrivning her.

Udmelder du dig, skal du være opmærksom på, at der ikke er garanti for, at du bliver tilbudt en studieplads på den ønskede nye linje på uddannelsen. Heller ikke selv om du opfylder adgangskravene og har været optaget på SDU før.

Det er muligt at søge en dispensation i Studienævnet fra bestemmelserne omkring linjeskift, herunder kravet om udmeldelse.

Studienævnet vil bestræbe sig på at give svar på en dispensationsansøgning hurtigst muligt, men der er ingen garanti for at opnå dispensation. Ansøgningsfristen for ordinær optagelse og genoptagelse er 15. marts klokken 12.

Hvis du allerede går eller har gået på en bacheloruddannelse, kan du være omfattet af særlige regler, når du søger optagelse. Læs mere om reglerne.

Optag i 2021
Studiepladser:
65
Fordeling i kvote 1/2:
70/30

Optag i 2020
Studiepladser:
65
Fordeling i kvote 1/2:
70/30
Adgangskvotient  i kvote 1:
Alle optaget*
*) Bemærk, at du fra 2021 skal have mindst 5,0 i samlet gennemsnit eller 6,0 i Matematik B for at søge i kvote 1.
Uddannelsens nummer på optagelse.dk: 20210

Sidst opdateret: 05.11.2023