Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
Hvorfor blev du forsker?
Jeg er et nysgerrigt menneske, og det at lære noget nyt er en proces, som jeg virkelig nyder. Det er praktisk taget definitionen af at være forsker, og jeg kan ikke forestille mig et bedre job.
Hvad overvejede du ellers at blive?
Jeg har ikke altid vidst, at jeg ville være fysiker. Jeg var også fascineret af andre naturvidenskaber, fx marinbiologi. Jeg endte med fysik, fordi jeg var mest tiltrukket af de helt grundlæggende spørgsmål om, hvad naturens mindste byggesten består af.
Hvilket spørgsmål vil du allerhelst finde svar på?
Jeg vil nævne to spørgsmål, for jeg tror, at de hænger uløseligt sammen:
Hvad er rum og tids grundlæggende kvantestruktur? Og hvad består naturens mindste byggesten af? Jeg tror, at vi kun kan finde naturens byggesten ved at stille begge spørgsmål.
Hvad er det største, som er sket inden for dit felt?
I de sidste ti år er der sket to virkelig store ting: For det første er Higgs partiklen blevet opdaget. Overraskende nok blev der ikke fundet flere nye elementarpartikler i kølvandet; det var der ellers mange teoretiske fysikere, der havde ventet. Så nu skal vi nok overveje, om videnskabens grundlæggende antagelser om naturens byggesten holder stik – eller om vi skal udvikle et helt nyt syn på dem.
For det andet er der foretaget nogle observationer af sorte huller, som har revolutioneret fysikken, fordi de giver os helt nye muligheder for at teste vores teorier om strukturen af rum og tid.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Jeg håber, at min forskning kan være med til at besvare det store spørgsmål, som nok alle har undret sig over allerede som børn: Hvad er verden lavet af? Finder vi det svar, vil det revolutionere vores forståelse af verden omkring os.
Det er også et spørgsmål, som inspirerer og motiverer den nye generation af forskere, og jeg elsker at diskutere det med skole- og gymnasieelever.
Om min forskning kan føre til fremtidige teknologiske landvindinger, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Men vi ved fra historien, at meget grundforskning har ført uventede gevinster med sig – Einsteins relativitetsteori førte f. eks. til udviklingen af GPS-navigation.
Hvilken anden forsker beundrer du mest?
Jeg beundrer ikke et enkelt menneske, men forskellige træk og evner hos forskellige mennesker. En gruppe, der altid inspirerer mig enormt, er de studerende ved African Institutes of Mathematical Science, hvor jeg har undervist siden 2011. De fleste har en baggrund, der får min egen baggrund til at virke meget privilegeret. Men til trods for deres udfordringer går de til fysikken og matematikken med en entusiasme og ihærdighed, som er inspirerende for mig.
Hvilken anden person ville du helst være?
Svært spørgsmål…. Jeg vil virkelig gerne vide, om menneskeheden formår at løse de kriser, vi står over for i dag og udvikle et mere fredeligt, retfærdigt, bæredygtigt og lige verdenssamfund – så derfor bliver mit svar, at jeg gerne vil være et menneske fra fremtiden; måske en, der bliver født om 200 år.
Hvad er din største styrke og din største last?
Min styrke er min entusiasme og nysgerrighed. Jeg kan klare et stort arbejdspres, og jeg er modstandsdygtig. En svaghed, som jeg arbejder på i øjeblikket, er min dårlige evne til at uddelegere og virkelig stole på, at opgaver bliver løst godt af andre uden min mikroledelse.
Hvad laver du i fritiden?
Jeg kan godt lide at læse og har typisk gang i flere bøger ad gangen. Jeg er også en ivrig amatør-landskabsfotograf, og så spiller jeg violin.
I hvilket land tilbringer du helst en ferie?
Ikke noget specifikt land, men jeg holder meget af den vilde natur i det høje nord, fx Alaska, nordlige Canada og nordlige Skandinavien.