I samfundets tjeneste

Hvad består dit arbejde i?
– Jeg og mine kolleger hjælper forskere med at udføre dyreforsøg. Når en forsker får en idé til et forsøg, der skal afprøves på dyr, hjælper vi vedkommende med udførelsen. Vi er også tilsynsførende og holder øje med dyrenes velfærd, og med at forsøgene foregår korrekt. En anden gren af vores arbejde består i at forbedre metoderne til dyreforsøg. Vi arbejder ud fra tre regler: Først kigger vi på, om det overhovedet er nødvendigt at anvende dyr, eller om der kan være alternativer. Dernæst finder vi den metode, der belaster dyret mindst. Det fokuserer vi meget på – for eksempel om vi kan give dyret en bedre bedøvelse. Endelig forsøger vi at reducere antallet af forsøgsdyr.

Biomedicinsk Laboratorium

er Syddansk Universitets facilitet til dyreforsøg. Afdelingen, der populært kaldes “dyrestalden”, råder over 2.500 m2 dyrestald, laboratorier og operationsstuer. Afdelingens medarbejdere yder forskere bistand ved dyreforsøg, køber og avler forsøgsdyr samt passer dem. Derudover forsker afdelingen bl.a. i at forbedre dyreforsøg. Besætningen er på cirka 5000 mus og 200 rotter, og derudover anvendes cirka 100 grise og 30 får i forbindelse med forsøg.

Hvilke forsøg medvirker I i?
– I øjeblikket samarbejder vi med cirka 80 forskellige forskningsgrupper, og nogle af dem har gang i flere projekter, så der er mange forskellige. Men vi udfører især forsøg inden for nervesystemet, hjerte-kar-sygdomme og kræft.
For eksempel medvirker vi i undersøgelser af Parkinsons sygdom (hjernelidelse, der viser sig ved forstyrrelse af muskelkontrollen, red.). Vi kan inducere sygdommen i en rotte, så den kun påvirker rottens ene hjernehalvdel. Hvis sygdommen ligger i højre hjernehalvdel, vil rotten ikke kunne bruge venstre del af kroppen og vil derfor dreje højre om sig selv, når den bevæger sig. Hvis vi så udsætter rotten for medicin, og den begynder at dreje den anden vej, kan vi konstatere, at medicinen har en virkning på sygdommen. På den måde kan forskerne afprøve forskellige behandlinger mod Parkinsons sygdom.

Hvorfor er det nødvendigt at udføre dyreforsøg?
– Vi må erkende, at alle gennembrud inden for medicinsk behandling er kommet ved hjælp af dyreforsøg. Vi kan ikke undvære dyreforsøgene, hvis vi vil have et godt sundhedsvæsen og gode behandlinger. Det kan måske være svært for nogle at erkende.
Hvis vi på sigt bliver i stand til at undvære dyreforsøg, vil jeg ikke holde fast i dem. Men når nu det er nødvendigt, så bør der være en faggruppe, der sikrer, at dyrene har det godt og ikke lider under forsøgene. Det er vores vigtigste opgave.
Jeg accepterer, at vi bruger dyr i samfundets tjeneste, men de må ikke lide under det. Det kan være en svær balancegang, for nogle gange er forskerne nødt til at tilføre dyrene en sygdom – for eksempel en smertefuld ledbetændelse – og så må vi give dyrene smertestillende og sikre, at forsøget ikke varer længere end strengt nødvendigt.

Hvordan sikrer I dyrene en god behandling?
– Alle dyreforsøg skal først godkendes af Rådet for Dyreforsøg (under Fødevarestyrelsen, red.), der vurderer, om belastningen for dyret er let, moderat eller svær, og hvad fordelen for os mennesker er. Hvis belastningen for dyret er stor, skal fordelen for mennesker tilsvarende være det. For eksempel tillades større belastning i forbindelse med undersøgelser af alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme.
En god behandling kræver også viden om dyrene og deres naturlige adfærd. Vi holder løbende øje med, om dyrene er stressede eller mistrives – blandt andet ud fra ændringer i deres kropsvægt og adfærd. Hvis vi ser tegn på, at et dyr ikke opfører sig normalt, observerer vi det nærmere og forsøger også at kortlægge, hvorfor dyret har det sådan: Skyldes det en påført infektion eller svulst? Hvis vi vurderer, at et dyr lider for meget, kan vi blive nødt til at afbryde forsøget eller aflive dyret, så det ikke lider.  

Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk

Artikelfotos: Lars Skaaning.

 Se hele artiklen i Ny Viden