Skip to main content

Ligestilling på SDU

SDU ønsker at være en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads og uddannelsesinstitution, hvor alle medarbejdere og studerende har lige muligheder og rettigheder. Derfor har SDU strategisk fokus på ligestilling.

SDu arbejder strategisk med ligestilling - Gender Equality (GE) - for at sikre en mangfoldig arbejdsplads med et innovativt og kreativt forskningsmiljø, et inkluderende arbejdsmiljø og bred rekruttering af talenter.

Det strategiske arbejde med ligestilling er en del af SDU's overordnede strategi, der har fokus på at skabe værdi for samfundet, udfolde talenter og fremme det unikke samt bryde grænser og forme fremtiden.

Sådan arbejder SDU med ligestilling

SDU's arbejde med ligestilling er en kontinuerlig og bevidst indsats forankret i evidensbaseret forskning og erfaringsudveksling med andre danske og udenlandske universiteter, blandt andet i netværket GEAR:DK.

For at samle og koordinere arbejdet med ligestilling har SDU nedsat et Gender Equality Team (GET), der arbejder med systemiske ændringer på SDU i tæt samarbejde med de enkelte fakulteter og enheder, herunder SDU's centrale ligestillingsudvalg og fakulteternes og fællesadministrationens ligestillingsudvalg.

Gender Equality Team udvikler og vedligeholder også SDU's Gender Statistics med kønsopdelt data om nyansættelser og ansatte. 

Blade i forskellige farver, Adobe Stock