Skip to main content

Aksel Larsens Samling

Aksel Larsens Samling består af ca. 2.000 bind, primært bøger og småtryk. Materialerne er doneret til Odense Universitetsbibliotek i 1972 af Gerda Larsen, Aksel Larsens enke.

   Aksel Larsen (1897-1972) var medlem af Folketinget. 1932-58 for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og fra 1958 til sin død for Socialistisk Folkeparti (SF), som han var grundlægger af.
   Samlingen består af ca. 1.000 bøger og ca. 1.000 pjecer fra hans private samling, og en del af værkerne indeholder hans egne notater. Samlingen er dog ikke komplet, da familien ønskede at beholde udvalgte dele. Samlingen indeholder primært materiale om nyere politisk historie, herunder især værker om socialistiske og kommunistiske bevægelser, herunder en bred vifte af værker forfattet af marxistiske og revolutionære forfattere, samt en del udgivelser fra det østtyske Dietz Verlag, Berlin. Samlingen indeholder også en del af Karl V. Jensens bogsamling.

Hvordan får jeg fat i materialerne?
Samlingen opbevares i bibliotekets fjernmagasin og skal derfor bestilles.
Ikke alle materialer er registrerede, men det er alligevel muligt at få et overblik, i disse registranter:

  • Alfabetisk registrant over Aksel Larsens bogsamling (1973) - Bestil her
  • Alfabetisk registrant over Aksel Larsens pjecesamling (1975) - Bestil her
  • Kronologisk registrant over Aksel Larsens pjecesamling (1975) - Bestil her

Materialer, som er registrerede i kataloget, ses her: Aksel Larsens Samling

Pjecesamlingen og bøger med Aksel Larsens personlige noter er kun til brug på læsesal, hvorimod den resterende del af samlingen er tilgængelig for udlån efter SDUB’s almindelige låneregler.

Vil du vide mere?
Læs mere om Aksel Larsen i Dansk Biografisk Leksikon


Kontakt

Har du spørgsmål vedr. samlingen, så skriv til: SpecialCollections@bib.sdu.dk

Axel Larsen

Sidst opdateret: 06.05.2024