Skip to main content

Gør klassen klogere på fysikkens love og byg jeres egne faldskærme

Faldskærm i fart på SDU Sønderborg er en konkurrence for gymnasier (STX og HTX), hvor fysikklasser på alle niveauer er inviteret. Konkurrencen afholdes på Alsion i Sønderborg torsdag den 5. december 2024 kl. 10-14.

Eleverne forbereder sig til konkurrencen i undervisningen på gymnasiet ved at gennemgå emner indenfor fysikken – i særdeleshed tyngdekraft – og bygge deres egne faldskærme. På konkurrencedagen sendes faldskærmene ud i et frit fald på 12,5 meter inde i universitetsbygningen Alsion.

 

 

Vi er også heldige at have Dansk Faldskærms Union med. James Doyle giver et levende foredrag om den særlige oplevelse, det er at springe i faldskærm.

 


 

 

Verdens eneste bemandede amatør-rumprogram Copenhagen Suborbitals deltager på konkurrencedagen. Mads Stenfatt fra CS laver de specialkonstruerede faldskærme, der bringer CS-raketterne sikkert til jorden efter en tur i rummet.

Mads står for kick-off af konkurrencen med et oplæg om Copenhagen Suborbitals, deres brug af faldskærme samt de seneste raketaktiviteter.

Elever kan også trække på Mads’ ekspertise i konstruktionsfasen af deres faldskærm – se hvordan i konkurrencereglerne nedenfor.

 

 

 

Dansk Faldskærms Union

 

Konkurrencer

Som altid dyster klasserne om flotte præmier i de to konkurrencer PREMIUM CLASS AWARD og INNOVATION AWARD.

Lærerne dyster mod hinanden i TEACHER AWARD om den bedste og flotteste faldskærm.

Undervisningsmateriale

Der foreligger et udførligt undervisningsmateriale, der kan anvendes i fysikundervisningen i forberedelsen til konkurrencen. Det findes her i redigerbart format, så det kan tilpasses ethvert undervisningsforløb: 

Alle tilmeldte klasser får tilsendt et Faldskærm i fart kit med materialer og udstyr til at konstruere små faldskærme. Man må gerne bruge andet materiale end det, der er i kittene. 

Tilbudstype Workshop
Hvor SDU, Sønderborg
Varighed Ca. 4 timer
Pris Selve aktiviteten er gratis. Dog opkræver vi transportgodtgørelse, hvis vi skal besøge jer udenfor Region Syddanmark. Kommer I til os, afholder I selv transportudgifterne.

Sidst opdateret: 20.09.2024