MCI Industry Day – workshops, prisuddeling og guidede ture
Hvad kan Mads Clausen Instituttet (MCI) gøre for dig og din virksomhed? Det kan du finde ud den 4. november, når instituttet ved MCI Industry Day fra 12.00-16.30 fremviser nye muligheder inden for forskellige forskningsområder, hvor MCI er med helt fremme blandt de bedste på verdensplan.
Udover messestande og tre workshops byder dagens program også på en BHJ Award-ceremoni, hvor der vil blive uddelt priser i kategorierne Young Scientist Award og Innovation Award.
Herudover får du mulighed for at snakke med forskere fra MCI og Center for Industriel Elektronik. Forskerne vil fremvise deres kompetencer og fortælle, hvordan de kan hjælpe netop dig og din virksomhed. Endvidere vil de fortælle om de seneste fremskridt inden for elektronik, grøn energi, billeddiagnosticering, innovation, simulering og modellering.
Efterfølgende vil der blive afholdt rundvisninger på Alsion, hvor du får mulighed for at se laboratorier og state-of-the-art udstyr.
Program
Dato: Mandag, d. 4. november 2019
Sted: Atrium Videnspark, Alsion 2, 6400 Sønderborg
12.30 | Kort velkomst / buffet + messe | |
13.00 | Prisuddelingsceremoni (Young Scientist Award/Innovation Award) | |
13.30 | Messe | |
14.00 | Tre parallelle workshops og en udvidet rundvisning gennem laboratorierne | |
- Workshop: Elektromagnetisk støj | ||
- Workshop: Akustisk støj og lyd | ||
- Workshop: R2R Innovativ filmproduktion med smarte materialer | ||
15.45 | Tre parallelle rundvisninger, hvor du kan kigge nærmere på MCI's faciliteter (CIE/Imaging labs/Innovation Lab og VR-lab) | |
16.30 | Afslutning |
Du kan registrere dig her.