Skip to main content

Verdensmål

Vi arbejder stadig med vores verdensmål

Den Præhospitale Forskningsenhed under IRS har besluttet at prioritere deltagelse ved kongresser og konferencer, hvor man kan foretage rejsen uden brug af fly. Vi vil gerne vide mere om, hvordan I arbejder med verdensmålene ude i jeres forskningsenhed

Den præhospitale forskningsenhed under IRS har i enighed besluttet at indføre en ny praksis for deltagelse i konferencer og kongresser. Fra sommeren 2022 vil forskningsenheden prioritere deltagelse ved kongresser og konferencer, hvortil man kan rejse uden brug af fly.

Forskningsenheden vil således udelukkende deltage ved konferencer eller kongresser på steder, som er betjent af tog, eller hvor samtransport i bil CO2-mæssigt vil være en fordel i forhold til togtrafik. Det vil formentlig medføre, at den samlede transporttid kan blive forlænget, men det vil forskningsenheden planlægge sig ud af.

- Vi forventer ingen undtagelser, men er dog åbne for, at der ved et ganske særligt indhold eller en ganske særlig opgave for en forsker i forskningsenheden kan dispenseres fra denne regel.

Beslutningen er foretaget af de faste forskere i forskningsenheden i fællesskab.

Hvordan gør I?

Tilbage i 2019 vedtog SDU’s bestyrelse, at FN’s Verdensmål skal være omdrejningspunkt for SDU’s virke.

Dengang satte vi os for at lave en oversigt over, hvordan vi arbejder med verdensmålene på instituttet. Denne oversigt skal nu opdateres, og her får vi brug for input fra jer:

Hvordan arbejder I med verdensmål ude i jeres enheder?

Send gerne jeres input til: nolejank@health.sdu.dk

Vores verdensmål

Her er eksempler på vores verdensmål

Læs mere

Redaktionen afsluttet: