Undervisere på SUND bedes besvare survey
Som del af et projekt indsamles survey-data fra universitets ansatte. Surveyen er sendt til din SDU-mail, hvis du er underviser
Lektor Lotte O’Neill, SDU Universitetspædagogik, og professor Ane Qvortrup, Institut for Kulturvidenskaber, gennemfører lige nu et projekt “Teaching portfolios at SDU”. I projektet undersøges brugen og den oplevede værdi af undervisningsporteføljer på tværs af SDU’s faktulteter. Hensigten er at skabe et solidt grundlag for at kvalificere arbejdet med porteføljerne.
Som en del af projektet indsamles survey-data fra universitetets ansatte. Surveyen er udsendt til din SDU-mail under emnet ”Survey - Teaching portfolios at SDU” og indeholder et personligt link til besvarelse.
Vi håber, at du vil være behjælpelig med at understøtte denne dataindsamling ved at besvare surveyen, der består af op til 20 spørgsmål og forventes at tage ca. 10 minutter at gennemføre.
Der er tale om vigtige data, som kan understøtte vores arbejde med at udvikle brugen af undervisningsporteføljer på SDU.