Skip to main content
Studiemiljøundersøgelsen 2021

Studiemiljøundersøgelsen 2021 er netop gået i luften

Studiemiljøundersøgelsen 2021 løber i perioden 2. marts til 21. marts, hvor alle fuldtidsstuderende på SDU vil modtage et spørgeskema.

På SDU arbejder vi for at skabe de bedst mulige vilkår for de studerende. Derfor gennemfører vi, i perioden fra 2. marts til 21. marts, SDU's studiemiljøundersøgelse, hvor alle fuldtidsstuderende på SDU vil modtage et spørgeskema i deres SDU-mail. Undersøgelsen er en del af SDU’s kvalitetsarbejde, ligesom den er en del af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som SDU foretager hvert andet år. 

Undersøgelsen er en  vigtig brik i vores arbejde med at gøre SDU til et endnu bedre sted at studere, og studiemiljøundersøgelsen plejer at opnå flotte svarprocenter – hele 48,8% ved seneste undersøgelse i 2019. Vi håber på at kunne bevare en høj svarprocent, på trods af de særlige omstændigheder med Corona. 

Mulighed for at vinde fine præmier

Der vil desuden være mulighed for at vinde forskellige præmier – dels lodtrækning om Airpods og biografbilletter blandt alle der besvarer undersøgelsen, og dels en konkurrence på uddannelsesniveau, hvor der kan vindes penge til et arrangement.

Alle kan følge med i undersøgelsen

I kan følge med i undersøgelsen på www.mitsdu.dk/smu, hvor svarprocenten løbende vil blive offentliggjort.

Studieundersøgelsen 2021

Hvert andet år gennemføres Studiemiljøundersøgelsen med fokus på de studerendes oplevelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø på SDU

Læs mere om undersøgelsen her

Redaktionen afsluttet: 02.03.2021