Tilmeld dig nu! Research Week 2024
På Research Week 2024 sætter vi igen i år fokus på forskningen. Keynote speakers er: Antonia Zapf, Carl Tollef Solberg og Dimitri Beeckman. Læs mere her og tilmeld dig senest 22. oktober 2024
29. oktober: Antonia Zapf - Hvordan kan man bruge adaptive designs i terapeutiske og diagnostiske studier?
Kom og hør professor og adjungeret professor på Nuklearmedicinsk Afdeling Antonia Zapf fra Institute of Medical Biometry and Epidemiology University Medical Center Hamburg-Eppendorf, Tyskland, fortælle mere om adaptive designs i Clinical Trials og især brugen heraf på diagnostiske studier.
Antonia vil i hendes oplæg, som finder sted tirsdag den 29. oktober, tage udgangspunkt i faktiske studier og hun vil i oplægget præsentere både muligheder og begrænsninger i brugen af adaptive designs.
30. oktober: Carl Tollef Soblerg - Er der behov for etik ved måling af dødelighed?
Globalt set sker der hvert år cirka 60 millioner dødsfald på grund af sygdomme og skader. På den ene side er døden det værste, der kan ske for os. På den anden side er døden intet for os. Hvordan kan vi så evaluere dødsfald? Giver det mening at tænke filosofi og epidemiologi sammen i forhold til måling af dødelighed?
De spørgsmål vil filosof, læge og lektor Carl Tollef Solberg hos Centre for Medical Ethics at the University of Oslo præsentere hans syn på ved hans oplæg den 30. oktober på Research Week 2024:
Indtil 1950'erne var epidemiologer primært optaget af at tælle antallet af dødsfald. Siden da er evaluative målinger, der omhandler dødsfaldets negative værdi, vokset. Parallelt har der været en debat inden for analytisk filosofi siden 1970'erne, som omhandler, om døden kan skade dem, der dør.
Filosofferne i denne debat har ikke fokuseret på dødsfald på populationsniveau. I samfundet bruger vi betydelige ressourcer på at forebygge dødsfald, og størstedelen af den globale sygdomsbyrde stammer fra dødelighed snarere end morbiditet. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at så få ressourcer anvendes til at levere teoretisk robuste målinger af dødsfald. Carl Tollef Solberg er adjungeret lektor hos REHPA og Klinisk Institut.
31. oktober: Dimitri Beeckman - Sårplejeforskning - Anvendelse af det pragmatiske RCT design til at teste interventioner i virkelige omgivelser
Sygeplejeprofessor og adjungeret professor hos Plastikkirurgisk Afdeling Z Dimitri Beeckman fra Ghent University and Örebro University vil om torsdagen på Research Week 2024 præsentere, hvordan pragmatiske randomiserede kontrollerede forsøg (RCT'er) kan bruges i i sårplejeforskning. I modsætning til traditionelle RCT'er tester pragmatiske forsøg effektiviteten af interventioner i virkelige miljøer, hvor sundhedsfaglige arbejder. På den måde giver de resultater, der er direkte relevante for den daglige praksis.
Dimitris præsentation vil dække udfordringerne ved at gennemføre disse forsøg i forskellige sundheds settings, og hvordan de kan hjælpe klinikere med at træffe evidensbaserede beslutninger for at forbedre patientplejen.
Om Research Week 2024
På Research Week 2024, som finder sted den 29.-31. oktober 2024, kan du også høre spændende oplæg på en af de i alt 8 sessioner:
- Kræft
- Hjernen
- Forskning i en international verden
- Hjertet
- Forskning i børnehøjde
- Knogler
- Medicinsk Uddannelse
- BRIDGE
Endelig kan du også deltage i Klinisk Instituts årlige prisuddeling eller være med, når OUH for første gang uddeler en ny pris for patient- og pårørendes medvirken i forskning.
Hvem kan deltage?
Arrangementet er åbent for ansatte eller studerende på et af Region Syddanmarks hospitaler, på SDU eller hos en af vore samarbejdspartnere i Region Sjælland. Du kan deltage uanset faglig baggrund.
Arrangementerne er ganske gratis at deltage i - men kræver dog tilmelding via dette link.
Research Week 2024
Her finder du det fulde program for samt tilmeldingslink til Research Week 2024. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 22. oktober 2024.