Forskning
Camilla Bøgelund Larsen
Projektet undersøger påvirkningen af autoimmune thyroideasygdomme på mental og fysisk sundhed, og om selentilskud er gavnlig i behandlingen af autoimmun thyroiditis (AIT).
Hvad er titlen på din afhandling?
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Hvem var din hovedvejleder?
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Formålet med denne ph.d.-afhandling, der er baseret på tre kliniske studier, er at undersøge påvirkningen af autoimmune thyroideasygdomme på mental og fysisk sundhed, og undersøge om selentilskud er gavnlig i behandlingen af autoimmun thyroiditis (AIT).
Hvordan gjorde du det (metode)?
I CATALYST blev patienterne randomiseret til enten 200 μg selenberiget gær eller matchende placebotabletter i 12 måneder som supplement til levothyroxin (LT4) behandlingen. Det primære outcome var HRQL målt med det thyroidea specifikke spørgeskema ThyPRO-39 (Thyroid-related Patient-Reported Outcome questionnaire).
I det tredje studie undersøgte vi effekten af behandling af hyperthyroidisme på systemisk oxidativt stress. Udskillelse i urinen af 2 markører for systemisk oxidativt stress blev målt hos 51 hyperthyroide patienter med toksisk knudestruma (TNG) eller Graves' sygdom (GD) (TNG, n=30; GD, n=21) omkring tidspunktet for diagnosen, og når stabilt stofskifte var opnået i mindst 12 måneder.
Hvad fandt du ud af?
I det første studie anvendtes data fra 67 nydiagnosticerede patienter, rekrutteret på Odense Universitetshospital til CATALYST-studiet, med henblik på at undersøge sammenhængen mellem sværhedsgraden af hypothyroidisme og HRQL. Studiet viste, at patienter henvist til en endokrin klinik med mild hypothyroidisme havde en nedsat HRQL, især med hensyn til angst, sammenlignet med patienter med sværere hypothyroidisme.
Dynamikken i plasma triiodthyronin (T3) efter LT4 behandling syntes at være mere følsom over for en sådan diskrimination i HRQL end en konventionel stratificering i henhold til niveauerne af thyroideahormonerne ved diagnosen (subklinisk og manifest hypothyroidisme).
Det andet studie var de primære resultater af CATALYST-studiet. Forsøget omfattede 412 patienter og er dermed det største af sin art. Vi fandt, at 200 μg selentilskud reducerede anti-TPO niveauet, men ikke forbedrede HRQL, frit T3/frit thyroxin ratio eller LT4-dosis sammenlignet med placebo.
I det tredje studie fandt vi at oxidativt stress var signifikant højere ved baseline hos GD-patienter sammenlignet med TNG-patienter, sandsynligvis på grund af et højere stofskifte ved diagnosen. Behandling, hvorved euthyroidisme blev opnået, reducerede signifikant systemisk oxidativt stress med 10-25%, uden forskelle mellem de to grupper.
Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?
Vi fandt i det første studie at patienter henvist til en endokrin klinik med mild hypothyroidisme havde en nedsat HRQL sammenlignet med patienter henvist med sværere hypothyroidisme. Den mest sandsynlige forklaring på vores uventede fund er selektionsbias hos sårbare patienter, der henvises til en endokrin klinik på et tidligt tidspunkt, hvor et fald i plasma T3 efter LT4-behandling er et forklarligt og velkendt biokemisk respons. Om de to grupper opnår ens HRQL ved langvarig euthyroidisme skal fremtidige studier undersøge.
De primære resultater fra CATALYST studiet understøtter ikke, at tilskud af selen er gavnlig for livskvalitet, T3/T4 ratio og LT4 dosis hos patienter med hypothyroidisme på grund af AIT. Dette er vigtig viden i lyset af, at mange klinikere rundt om i verden i øjeblikket anbefaler selen til sådanne patienter.
Den udtalte oxidative stress byrde blandt hyper-og hyothyroide patienter kan være en mulig forklaring på den højere sygelighed og dødelighed, som synes forbundet med thyroideasygdomme. Fremtidige post-hoc analyser af CATALYST kan vise, om selentilskud kan øge det antioxidante beredskab hos patienter med AIT og dermed sænke systemisk oxidativt stress.
Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?
Den 26. januar 2024 i DIAS auditoriet på SDU.