Ny adjungeret professor i biostatistik
Antonia Zapf er ny adjungeret professor ved forskningsenheden for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Afdelingen for Klinisk Forskning på Klinisk Institut
Antonia Zapf, professor ved Universitetshospitalet i Hamburg Eppendorf, Tyskland er blevet udnævnt til Adjungeret professor ved forskningsenheden for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Afdelingen for Klinisk Forskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.
Fra d. 1. marts 2020 og indtil d. 28. februar 2025 er professor Antonia Zapf tilknyttet forskningsenheden på Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, på afdelingen for Klinisk Forskning. Hun har siden april 2018 været ansat som vicedirektør ved Institut for Medicinsk Biometri og Epidemiologi, og leder for Medicinsk Biometrisk afdeling ved Universitetshospitalet i Hamburg, Tyskland.
Hendes forsknings interesseområder omfatter statistiske metoder til diagnostiske undersøgelser, og kliniske forsøg, specielt adaptive test forsøg og metaanalyseteknikker.
Hendes projekt ”fleksible løsninger til diagnostiske studier – fra diagnostisk nøjagtighed til personaliseret medicin”(2017-2021) var med støtte fra German Research Foundation og der er på nuværende tidspunkt tilknyttet 3 Ph.d. Studerende.
Interessen for effektive test forsøg, metoder i diagnostisk forskning generelt, og kriterier for evaluering af respons på specielt PET/CT i forbindelse med cancer, ved forskningsenheden for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, danner et godt grundlag for igangværende og fremtidige forsknings bestræbelser.
Om Antonia Zapf
Antonia Zapf, 39 år, har studeret statistik ved Ludwig-Maximilians Universitetet i München, og har en Ph.d. fra Georg-August Universitetet, Göttingen, for hendes tese om kovariat-justering af området under ROC-kurven. Hendes DMSc tese om medicinsk biometri omhandler ”Evaluering og udvælgelse af diagnostiske tests”. og fik tildelt DMSc prisen fra Universitetets hospital Göttingen.
Antonia Zapf er et aktivt medlem af International Biometric Society og German Association for Medical Informatics, Biometri og Epidemiologi (GMDS). Hun fungerer som forperson for afdelingen for Medical Biometri GMDS og er medlem af redaktionen på Deutsches Ärzteblatt. Hun fungerer som anmelder af forskellige internationale, medicinske og statistiske tidsskrifter.
Antonia Zapf har været (med-) forfatter på 90 videnskabelige publikationer og akademiske tidsskrifter. Hendes h-indeks er på nuværende tidspunkt 22.
Antonia Zapf bor i Hamburg-Sasel og er gift med Holger, hun er mor til 5 børn i alderen 9 til 17 år.
Hendes fritid er dedikeret til hendes familie og udendørs aktiviteter.
Mød forskeren
Antonia Zapf, professor ved Universitetshospitalet i Hamburg Eppendorf, Tyskland.