Skip to main content

Velkommen til fire nye kolleger

Juridisk Institut har pr. 1. januar 2020 fået glæde af yderligere en videnskabelig assistent og tre ph.d.-stipendiater. 

Helene Maria B. Jensen tiltræder som videnskabelig assistent og har tidligere været ph.d.-stipendiat og underviser på Aalborg Universitet samt ekstern underviser på SDU. Hun har været advokatfuldmægtig hos Dahl Advokater og Prolex.

Daniel Skov, Lotte Helms og Louise Damkjær Ibsen er tiltrådt som ph.d.-stipendiater, og Daniel og Lotte kommer begge fra en stilling som videnskabelig assistent på Juridisk Institut, SDU. Daniel skriver inden for privatret og Lotte inden for strafferet. Louise har arbejdet som fuldmægtig i personale- og økonomiafdelingen på SAMF på SDU og ved Gældsstyrelsen, og hun skriver inden for kapitalmarkedsret.

Titlerne på de tre projekter er følgende:
Daniel Skov: ”Konsekvenser af misligholdelse ved kontraktbrud i lejeforhold”
Lotte Helms: ”Hvad forstås ved den rimelige tvivl i det danske retssystem, og hvilken betydning har det for vurderingen af beviser af overvejende subjektiv karakter?”
Louise Damkjær Ibsen: ”Regulering inden for Fintech: Konsekvenserne af en dynamisk reguleringskonkurrence for de traditionelle reguleringsstrategier” (afhandlingen skrives på engelsk)


Vi byder alle fire velkommen til Jurdisk Institut!

 


Redaktionen afsluttet: 08.01.2020