Forskere kortlægger PFAS-eksponering hos de mindste

Med støtte fra Sundhedsstyrelsen vil forskere fra Syddansk Universitet (SDU) i samarbejde med tre danske regioner måle PFAS-niveauer i blodprøver fra 300 gravide kvinder og efter fødsel i deres modermælk. Formålet er at kortlægge, hvor meget fostre og spædbørn udsættes for disse skadelige kemikalier.

- PFAS er overalt i miljøet, og det ophobes i vores kroppe gennem mad og drikkevand, forklarer Iben Have Beck, postdoc i forskningsenheden Klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin.
- Det gør det uundgåeligt, at børn også bliver udsatte for disse stoffer.

Særligt de allermindste er sårbare, fordi PFAS kan overføres fra mor til barn både under graviditeten og gennem modermælk.

Alvorlige helbredseffekter dokumenteret

PFAS-eksponering er blevet forbundet med helbredsproblemer hos voksne, som for eksempel svækket immunforsvar, forhøjet kolesteroltal og en øget risiko for nyrekræft.

Hos børn har undersøgelser vist, at eksponering før fødslen kan føre til lav fødselsvægt og et nedsat immunrespons, hvilket betyder, at deres kroppe ikke reagerer optimalt på børnevaccinationer.

Forskere ser også på mulige forbindelser til komplikationer under graviditet, som forhøjet blodtryk og diabetes samt påvirkninger af leveren.

Fokus på nyere PFAS-stoffer

- Vi vil måle aktuelle koncentrationer af både kort- og langkædede PFAS, siger Iben Have Beck.

- Det vil vi, fordi vi formoder at regulering har reduceret niveauerne af de ældre PFAS-typer som PFOS og PFOA, men samtidig ved vi stadig meget lidt om de nyere kortkædede PFAS-stoffer, der nu bruges som erstatninger.

Reguleringen omfatter blandt andet EU's forbud mod PFOS og PFOA, som tidligere blev anvendt i produkter som brandslukningsskum, non-stick-belægninger og tekstiler. Kortkædede PFAS-stoffer er nu udbredte som erstatninger i eksempelvis fødevareemballage og imprægnerede tekstiler, men deres sundhedsmæssige påvirkninger er stort set ukendte.

Bedre rådgivning til gravide og ammende

Forskerne ønsker med projektet at indsamle data, som kan danne basis for myndighedernes råd til gravide og ammende i fremtiden.

- Vi mangler danske data om PFAS hos gravide og i modermælk, hvilket gør det vanskeligt at formulere anbefalinger, påpeger Nete Lundager Rausgaard, også postdoc i forskningsenheden Klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin.
- Den viden, vi får med dette projekt, vil danne grundlag for at kunne rådgive gravide og ammende kvinder bedre.

Indtil nu har ingen danske studier analyseret PFAS i modermælk. Projektet er derfor det første af sin art og vil give ny, nødvendig viden om spædbørns eksponering gennem amning.

Behov for opdateret viden

Projektet ligger i forlængelse af tidligere danske studier, der har kortlagt PFAS-niveauer hos gravide over flere årtier. Selvom eksponeringen for visse ældre stoffer er faldet, er det afgørende at få ny viden om de nyere PFAS-stoffer, som i stigende grad anvendes. Projektet vil bidrage til at udfylde vigtige videnshuller og styrke sundhedsvejledningen til de mest sårbare grupper.

Forskerne i Miljømedicin-gruppen deltager aktuelt også i et projekt, der skal undersøge niveauer af PFAS i blodet hos unge danskere i hele landet.