Skip to main content

Tvillinger fra Det Danske Tvillingregister bidrager til studier af geners indflydelse på fødselsvægt

De fleste helbredsmål har både en genetisk og en miljømæssig komponent. Den genetiske komponent består ofte af mange forskellige gener, der hver især bidrager med en meget lille del til det helbredsmål, der undersøges. Derfor identificeres disse gener typisk i meget store samarbejder, hvor man undersøger  sammenhængen mellem genetiske varianter og det givne helbredsmål i mange studier, ofte fra mange forskellige lande. De genetiske varianter, der kigges på i sådanne studier, medvirker oftest ikke direkte til sygdom, men bidrager til den variation, der helt naturligt findes mellem mennesker, fx variation i højde, vægt eller fysisk funktion.

Tvillinger fra Det Danske Tvillingregister har indtil videre blandt andet været en del af et stort genetisk studie med fokus på fødselsvægt. I studiet deltog i alt 42.212 tvillinger fra studier fra Europa, Australien og USA. Fokus var på at identificere genetiske faktorer, der bidrager til variation i fødselsvægt blandt tvillinger og sammenligne disse med de genetiske faktorer, der bidrager til variation i fødselsvægt blandt enkeltfødte. Tvillinger er generelt mindre ved fødslen end enkeltfødte, men på trods af dette fandtes der i dette studie ingen markante forskelle på tvillinger og enkeltfødte.

Kontaktperson
  • Marianne Nygaard, Det Danske Tvillingregister
Læs mere her:

Genetic Meta-Analysis of Twin Birth Weight Shows High Genetic Correlation with Singleton Birth Weight

Dansk Center for Tvillingforskning - Institut for Sundhedstjenesteforskning - Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 3047

Sidst opdateret: 20.10.2023