Skip to main content

Hvad bestemmer aldring og livslængde

Studier foretaget gennem de sidste tre årtier af danske tvillinger født mellem 1870 og 1952 har vist, at for disse årgange kan cirka en fjerdedel af forskellene i levealder forklares med genetiske faktorer, mens de resterende forskelle kan forklares med miljømæssige faktorer og tilfældigheder. Studierne tyder endvidere på, at ved de højeste aldre får de genetiske faktorer større og større betydning.

Med hensyn til hvordan vi fungerer fysisk og intellektuelt, når vi kommer op i årene, tyder en lang række studier af tvillinger fra disse årgange på, at omkring den ene halvdel af forskellene kan forklares med genetiske faktorer, og den anden halvdel med miljømæssige faktorer.

Man kan således konkludere, at det har betydning, hvilke kort vi har på hånden fra fødslen – både genetisk og miljømæssigt. Men for både aldring og livslængde gælder det, at der er rigtig god plads til forbedring af chancerne for et langt og helbredsmæssigt godt liv gennem en hensigtsmæssig livsstil.

Kontaktperson:
  • Professor Kaare Christensen

Dansk Center for Tvillingforskning - Institut for Sundhedstjenesteforskning - Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 3047

Sidst opdateret: 20.10.2023