Skip to main content

Bliver piger, der deler livmoder med en tvillingbror, mere mandige end andre piger?

Fra dyreverdenen ved man, at hunner, der deler livmoder med hanner, får en mere maskulin opførsel og kropsbygning end andre hunner. Da mennesker også er pattedyr, har nogle forskere fremsat den teori, at dette kunne gælde også for os. Vi undersøgte derfor, om muskelstyrke, kropsbygning og en række andre egenskaber hos tvillingkvinder med en mandlig medtvilling adskilte sig fra egenskaberne hos tvillingkvinder med en kvindelig medtvilling. Selv om mennesker har meget til fælles med dyrene, viste vores resultater, at dette ikke er noget, vi har til fælles med dem: Tvillingpiger, der deler livmoder med en tvillingdreng, er ikke mere mandige end andre piger.

Fra visse dyr er det endvidere observeret, at det at være af hunkøn og have en tvilling af hankøn kan nedsætte fertiliteten. Imidlertid viste vore undersøgelser, at tvillingpiger ikke har sværere ved at blive gravide end andre piger - heller ikke når de har en tvillingbror.

Kontaktperson:
  • Professor Kaare Christensen

Dansk Center for Tvillingforskning - Institut for Sundhedstjenesteforskning - Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 3047

Sidst opdateret: 20.10.2023