Tatoveringer, livsstilsfaktorer - og risiko for kræft
Kan blæk i tatoveringer relateres til forekomsten af visse former for hud- og blodkræft?
Tatoveringer er blevet et populært modefænomen og det vurderes, at op mod hver tredje unge voksen har været under nålen; men det er endnu uvist, om langvarig eksponering for tatoveringsblæk kan give øget risiko for cancer.
Vi ved, at blæk fra tatoveringer transporteres rundt i kroppen via lymfesystemet og ophobes i de omkringliggende lymfeknuder. Vi forventer, at injektion af tatoveringsblæk kan igangsætte en vedvarende immunologisk respons og mistænker, at denne belastning for kroppen kan give anledning til celleforandringer og dermed være kræftfremkaldende.
Både Miljø- og Fødevareministeriet og Kræftens Bekæmpelse har givet udtryk for, at der er behov for mere viden om, hvorvidt tatoveringer kan give øget risiko for kræft. Sammenhængen er dog meget svær at undersøge, fordi udviklingstiden for lymfekræft kan være lang og mange faktorer spiller ind. Desuden kræver det populationsbaserede registre med information om kræftdiagnoser, og sådanne findes ikke mange steder i verden.
Formål
Hovedformålet med dette projekt er:
- at beskrive den stigende popularitet af tatoveringer og undersøge hvilke faktorer, der har indflydelse på tatoveringsadfærden.
- at undersøge, hvorvidt tatoveringsblæk kan relateres til forekomsten af visse kræftformer såsom hud- og blodkræft.
I den forbindelse udførtes i 2021 en spørgeskemaundersøgelse blandt omkring 11.100 danske tvillinger, hvor det for nogle af parrene gælder, at mindst den ene tvilling har fået diagnosticeret en af de mistænkte kræftformer. Der spørges bl.a. ind til tatoveringer samt livsstil og uddannelse. De indsamlede data er linket til information om kræftdiagnoser fra Det Danske Cancerregister og danner grundlag for den nyetablerede Danske Tvilling Tatoveringskohorte.
I de statistiske analyser anvender vi en fremgangsmåde, der kan tage højde for mange andre ukendte faktorer, der også kan lede til de samme kræftformer. Dette kan gøres ved at studere tvillingepar, hvor vi ved, at mindst den ene tvilling har fået diagnosticeret den pågældende kræftform. Det store spørgsmål er så, om der hos to tvillinger i et par er forskel på om de har tatoveringer; samt hvilke farver, størrelser de har og hvor længe, de har siddet på kroppen.
Finansiering
Undersøgelsen udføres i samarbejde med Dansk Center for Tvillingforskning.
Kontaktpersoner
- Ph.d. studerende Signe Bedsted Clemmensen
- Professor i biostatistik Jacob v. B. Hjelmborg
- Professor og overlæge i hæmatologi Henrik Frederiksen