Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (SDU) opslår i samarbejde med Medicinsk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle en stilling som lektor med 20 % forskningstid ved medicinsk afdeling indenfor hjerte-lungemedicinsk rehabilitering. Stillingen opslås for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse efter aftale.
Forsknings- og uddannelsesopgaver
Arbejdet indebærer forskning, faglig udvikling, forskeruddannelse, undervisning, herunder også eksamen, vejledning og bedømmelsesarbejde inden for hjerte-lungemedicinsk rehabilitering eller tilsvarende.