Skip to main content
IRS

Strategiseminar for IRS Forskningsledere 2023

IRS afholdt den 30. og 31. januar 2023 sit årlige strategiseminar for forskningsledere. I år blev der arbejdet med temaet: ”Hvad er værdien af forskere og forskning i praksis”

Seminaret var sammensat som en kombination af inspirationsoplæg fra gæster på direktions-, afdelings- og forskningslederniveau. Dette gav afsæt til, at forskningslederne selv bød ind med emner til gruppediskussioner.

Hele eftermiddagen på dag 1 bød på diskussioner i grupper, og ud fra dette gav grupperne deres anbefalinger til, hvordan der konkret kunne arbejdes med emner som:

  • Hvordan understøtter forskningslederen/afdelingslederen faggrupper, som ikke har samme forskningstradition som læger
  • Implementering
  • Arbejdsmiljø, kultur og tværfaglighed
  • Formidling af forskning og impact
  • Barrierer i forskningen
  • Tværfaglig anerkendelse
  • Industrisponsoreret forskning
  • Hvem har forskning værdi for?

Der var skriftlig og mundtlig opsamling på diskussionerne, og det er nu ved at blive samlet til et inspirationsmateriale, så det kan blive ført ud i livet, og ikke bare bliver ved snakken. 

Netværk, samarbejde og nye bekendtskaber

Det faglige program blev taget seriøst, men der var også rig mulighed for at netværke. Det førte til mange nye aftaler på tværs af instituttet. Det bliver spændende at se hvilke forskningssamarbejder, som er udsprunget af dagene i Svanninge Bjerge.

Der var bred enighed om, at alle havde lyst til, at traditionen med forskningslederseminar i Svanninge Bjerge fortsætter.

Svanninge Bjerge

Redaktionen afsluttet: 03.02.2023