SDU-forskere publicerer i Nature
Professor Niels Wedderkopp fra Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) og Center for Research in Childhood Health (RICH) ved Institut for Idræt og Biomekanik er med i et stort internationalt samarbejde, som netop er blevet publiceret i verdens største naturvidenskabelig tidsskrift, Nature.
Studiet, "Repositioning of the global epicentre of non-optimal cholesterol", er udgivet i Nature 3. juni og sammenligner data fra 102,6 millioner mennesker og undersøger kolesterolniveauet i 200 lande over en 39-årig periode. Professor Niels Wedderkopp bidrager med data fra sit ph.d.-studie ”The European Youth Heart Study”, som er lavet ved RICH.
SDU og RICH er med dermed kommet med i et stort internationalt samarbejde, NCD Risk Factor Collaboration (NCD, RisC), som giver epokegørende resultater, fordi der kan laves verdensomspændende analyser. Med en publicering i Nature er SDU og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med helt fremme.
Niels Wedderkopp er til daglig forskningsleder og professor ved IRS, Sydvestjysk Sygehus – Ortopædkirurgi. Derudover repræsenterer Niels Wedderkopp RICH. Udover Niels Wedderkopp er også Anders Grøntved, Peter Lund Kristensen og Niels Christian Møller med på bidragslisten til studiet.
Læs studiet
Studiet "Repositioning of the global epicentre of non-optimal cholesterol" er udgivet i Nature 3. juni 2020