Skip to main content
DA / EN
Adjungeret professor

Ny adjungeret professor ved IRS

Professor Brendan McCormack er blevet udnævnt til adjungeret professor i sygepleje på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet med tiltrædelse 1.januar 2020

Professor McCormack er internationalt anerkendt for sit arbejde inden for personcentreret praksisudvikling og forskning. Dette har resulteret i succesrige langvarige samarbejder i Irland, Storbritannien, Norge, Holland, Canada, Australien og Sydafrika. Hans forfatter- og forskningsarbejde fokuserer på personcentreret praksis, gerontologisk sygepleje og praksisudvikling, og han medvirker i en række redaktionelle udvalg, politikudvalg og udviklingsgrupper på disse områder. Han har et særligt fokus på brugen af kunst og kreativitet i sundhedsforskning og -udvikling.

Professor McCormack har mere end 600 offentliggjorte publikationer, herunder 180 fagfællebedømte publikationer og 8 bøger. Han er 'Editor Emeritus' i “International Journal of Older People Nursing”. Han er medlem af Det Europæiske Akademi for Sygeplejevidenskab og æresmedlem af European Society for Person Centered Healthcare (ESPCH). I 2014 blev han udnævnt til en medlem af Royal College of Nursing, tildelt 'International Nurse Researcher Hall of Fame' af Sigma Theta Tau International og optaget i Thomson Reuters 3000 mest indflydelsesrige forskere globalt. I 2015 blev han anerkendt som en 'Inspirational Nursing Leader' af Nursing Times (det britiske sygeplejetidsskrift), og i oktober 2019 blev han udnævnt til medlem af American Academy of Nursing.

Professor McCormack vil være tilknyttet Hæmatologisk og Klinisk Onkologisk afdeling & Palliativ enhed på Sjællands Universitets Hospital. Hospitalet har haft fokus på kapacitetsopbygning inden for forskning, udvikling og sygepleje i de seneste år. Han vil bistå med at støtte afdelingernes arbejde med at styrke og implementere en personcentreret klinisk praksis.

Dato for tiltrædelsesforelæsning vil blive oplyst senere.

Adjungeret professor Brendan McCormack
Brendan McCormack

D.Phil (Oxon.), BSc (Hons.) Nursing, FAAN, FRCN, FEANS, FRCSI, FRSA, PGCEA, RMN, RGN

Redaktionen afsluttet: 06.11.2019