Skip to main content

Studerende løser opgave om et event for Sport & Event Park Esbjerg

Hollandske studerende er på udveksling på SDU, hvor de skal løse en case, der er stillet af en virksomhed

En gruppe hollandske studerende fra Windesheim Universitet besøger Syddansk Universitet i Esbjerg fra i dag til den 3. marts. Her kommer de til at møde og samarbejde med studerende fra den erhvervsøkonomiske uddannelse i Sports- og eventmanagement på SDU’s Campus Esbjerg. De studerende fra begge institutioner skal deltage i en konkurrence og samarbejde om at løse en opgave, som Sport & Event Park Esbjerg (SEPE) har stillet. SEPE er en selvejende institution under Esbjerg Kommune, som driver og udvikler moderne sportsfaciliteter og udvikler bredde- og højprofilerede events, der skaber en aktiv livsstil, oplevelser og glæde for borgerne i Esbjerg Kommune.  

Program for besøget

Som kick-off for konkurrencen får de studerende indblik i SEPE’s arbejde, når de tirsdag deltager i en rundtur.

Swimstadium

Fotball stadiumHele onsdagen arbejder holdene med opgaven, som handler om, hvordan SEPE kan udvikle sig som event virksomhed. Studerende skal udvikle en strategi for et nyt event, som sammen med to nuværende events kan markedsføres som en ”event-triathlon”.

 Challenge

Besøget rundes af med, at holdene på torsdag præsenterer deres løsningsforslag, og en jury bestående af undervisere og repræsentanter fra Sport & Event Park kårer en vinder.

Prestation 

De hollandske studerende kan også se frem til at opleve flere sportskampe under besøget. De skal se en ishockeykamp mellem Esbjerg Energy og Herning Blue Fox tirsdag og håndboldkampen mellem Team Esbjerg og Randers HK onsdag. Begge er sportsgrene, som de hollandske studerende sjældent har mulighed for at se.

Fakta om samarbejdet mellem universiteterne

Besøget er det første initiativ i en nyetableret ERASMUS + aftale mellem SDU og Windesheim Universitetet i Holland. Tiltaget går ud på, at institutionerne i de kommende år vil udveksle studerende og undervisere og indgå i et tæt samarbejde om uddannelses- og forskningsaktiviteter.

For yderligere information kontakt:
Lektor Chris Horbel, horbel@sam.sdu.dk, telefon: 65 50 42 38, mobil: 42 25 46 99

Redaktionen afsluttet: 28.02.2017