Ny teknologi bringer forskere helt tæt på antikkens mennesker

- Vi vil give antikken tilbage til græsrødderne. Det er der mit hjerte er. Antikken skal ikke bare være elitær, for den er en del af vores identitet.

Sådan siger lektor Aglae Pizzone fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet om sit nye projektet AntCom, som netop har modtaget en EU-bevilling på ca. 20 millioner kroner.

Hun har skabt projektet i samarbejde med kolleger i Italien og Spanien. En af forudsætningerne er digitaliseringen og de tekniske landvindinger, der har fundet sted de senere år.

På SDU har man via en Carlsberg-donation kunnet investere i scannere, der kan dokumentere underliggende lag i gamle bøger og manuskripter ved hjælp af såkaldt multi- og hyperspektrale teknikker.

Det usynlige frem i lyset

Multispektral og hyperspektral billeddannelse giver adgang til skjulte eller udviskede skrift-lag ved hjælp af særlige filtre, der fanger bølgelængder, som er usynlige for det blotte øje.

- Gamle dokumenter og manuskripter har flere lag og skjuler flere sprog. Det gør, at de viser mere diversitet end umiddelbart. Ved at analysere og arbejde med teksten kan vi fx se, hvor der er genskrivninger og rettelser – og ikke kun det. Vi kan også se de fysiske spor efter fingrene, og hvordan kroppen er involveret bogstavelig talt med sved, blod og tårer, siger Aglae Pizzone

Fx er bølgelængder fra det infrarøde område nyttige til at læse tekster, der er dækket af andet materiale som et lag papir. Bølgelængder fra det ultraviolette område kan hjælpe med at læse tekster, der er slettet eller udvisket på grund af f.eks. vandskader. Spektroskopiske metoder kan også hjælpe med at forstå og identificere blækkets sammensætning, forklarer Aglae Pizzone.

På den måde får man indblik i, hvordan dokumentet blev til, hvad forfatteren tænkte og følte. Det fungerer næsten som om, man selv var til stede, da det blev skrevet. Og det kan give os helt nye forståelser for antikkens mennesker og samfund.

- Den gamle kulturarv er allestedsnærværende, og dens kulturelle prestige har gjort den tilbøjelig til at blive brugt til at støtte alle mulige dagsordener, herunder nationalistiske dagsordener, siger hun og uddyber:

- Men netop dens bredere tilstedeværelse gør den til en stærk transnational kraft, som har givet mennesker, der lever i grænseområder og overgangskulturer bedre mulighed for at forholde sig til og identificere sig med kulturarven. Det er denne del af historien, som vi ønsker at udforske.

Kulturarvsforskere skal uddannes

Målet med projektet er at træne ph.d.-stipendiater i såvel de nye teknologier inden for kulturarvsforskning som i Citizen Humanities, hvor universiteterne åbner dørene og inddrager borgerne, som på den måde bidrager til forskningen og medvirker til at bevare og videregive gamle traditioner og den klassiske kulturarv.

- Vi vil uddanne en helt ny generation af 10 højtuddannede kulturarvsforskere og få dem til at udnytte potentialet i den digitale omstilling samt til at imødegå de faglige og samfundsmæssige udfordringer, det medfører, fastslår Aglae Pizzone.

Med andre ord rækker projektet både ud mod almindelige borgerne og bygger bro mellem de klassiske studier og den moderne teknologi og STEM-fagene.

Brug for forskere, der kan teknikken

Brugen af scannere og andre digitale værktøjer vil blive mere og mere udbredt i fremtiden. Men det kræver, at forskerne og kulturformidlere kan anvende dem.

- Teknikken bliver billigere og billigere og kan derfor få større udbredelse, men der er for få, som er uddannet til at kunne bruge den. Jeg har kendskab til institutioner, der gerne vil købe en scanner, men ikke gør det, da de ikke har nogen, der kan betjene den, forklarer Aglae Pizzone

Det er netop det problem, som de nye kulturarvsforskere skal være med til at løse gennem deres erhvervede kompetencer.

Citizen Humanities

De 10 ph.d.-studerende vil være fordelt på de fire involverede universiteter i henholdsvis Verona i Norditalien, Salento i Syditalien, Santiago de Compostela i Galicien og SDU i Odense. Syddansk Universitet skal huse tre af dem, hvoraf den ene vil være tilknyttet det tekniske og naturvidenskabelige område.

Der er store forskelle på, hvad de 10 stipendiater skal beskæftige sig med, men fælles for dem er, at de også skal arbejde med Citizen Humanities.

- Alle 10 vil, ved siden af deres egne projekter, arbejde med at involvere fællesskabet i deres arbejde. Det vil sige, at få folk til at bidrage til den akademiske forskning og til bevarelse af kulturarven ved at grave skatte frem, der er gemt i arkiver og digitale miljøer eller ved at dele lokal viden. Fordelene er gensidige. Mens forskere kan arbejde med flere data og få ny indsigt, får borgerne ny viden og nye kompetencer, fastslår Aglae Pizzone.

Samarbejder med Rigsarkivet

I Danmark vil AntCom samarbejde med Citizen Science Center på SDU, som skal være med til at tilrettelægge uddannelsesprogrammet for de tilknyttede ph.d.-studerende. Endvidere samarbejdes der med Rigsarkivet, hvis gamle tekster og dokumenter vil blive undersøgt, analyseret og digitaliseret.

-Vi ønsker at udnytte potentialet i den massive udgravning af Rigsarkivet til at begynde at spore en social historie om et engagement med klassikere "nedefra" i Danmark. Vi ønsker at dokumentere de anvendelser af den antikke kulturarv, som ikke er direkte knyttet til pædagogiske eller ideologiske dagsordener, forklarer Aglae Pizzone.

I Verona er det f.eks. målet gennem digitalisering at give nemmere adgang til bibliotekets samling og dermed så at sige demokratisere kulturarven og manuskriptarven.

- Studerende i Verona vil deltage i et "transcribathon", et transskriberingsmaraton, der skal afdække Vergils tekst, som blev kopieret i et manuskript i slutningen af det 5. århundrede og derefter slettet mellem det 6. og 7. århundrede. Dette arbejde vil give et indblik i den tværregionale cirkulation af tekster og i omdannelsen af uddannelsesmæssige praksisser i en tid med forandringer. Palimpsesterne er et stærkt bevis på, at en "klassiker ikke er evig", og de giver et levende billede af kulturelle overgange, forklarer Aglae Pizzone.

Mundtlige overleveringer er kulturarv

I den spanske del af netværket i Santiago de Compostela er målet at indsamle den mundtlige kulturarv, som er nedarvet gennem generationer blandt galiciske fiskere. Det gælder f.eks. legenden om, at fyrtårnet i La Corona skulle være skabt af Herkules. Og tilsvarende i Salento i Syditalien, hvor den græske dialekt griko vidner om kulturudveksling, men i dag kun tales af få tusinde ældre. Her skal de studerende trænes i at kunne interviewe og indsamle vidnesbyrd.

-Jeg tror den mundtlige tradition i Spanien vil overleve på sigt, men er mere tvivlende overfor den græske dialekt i Italien, som måske vil dø ud sammen med de ældre. Netop derfor er det vigtigt at dokumentere det. Det er fællesskabets erindringer, som ellers vil forsvinde, understreger Aglae Pizzone

På den måde omfatter kulturarven altså ikke kun skriftlige kilder og dokumenter, men også talesprog, myter og fortællinger – elementer som vi ikke traditionelt forbinder med den klassiske kulturarv.

Ikke kun for eliten

Dermed griber projektet også ind i en bredere værdimæssigt diskussionen, som finder sted i samfundet generelt og også på de klassiske studier og middelalderstudier – en diskussion om etnocentrisme og kulturel heterogenitet.

- De klassiske studier og klassisk dannelse har traditionelt været knyttet til bestemte klasser og til den sociale opstigning. I dag er der øget fokus på dekolonisering og periferien og det at udbrede antikken til fællesskabet, så det ikke kun er for eliten,” slutter Aglae Pizzone.