Hvordan får vi studieintensiteten i vejret?
På det årlige ledelsesseminar på Humaniora var studieintensitet og de studerendes engagement i deres uddannelser blandt de helt store temaer, og seminardebatten har sat gang i forskellige nye tiltag på en række uddannelser.
”Der mangler kontrol med de studerendes tidsforbrug”, ”Studerende bruger for lidt tid på studier”, ”Rigsrevisionen kritiserer universiteter og Uddannelsesministeriet for at have for lidt styr på de studerendes tidsforbrug”. Store overskrifter præger pt. debatten om den tid og det engagement, som studerende bruger på deres uddannelser. Særligt aktualiseret selvfølgelig af Rigsrevisionens seneste kritik af universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Aha-oplevelser på seminar
På det årlige Humaniora-ledelsesseminar i august var studieintensitet også det helt store temaer. Her samledes studieledere, institutledere, dekanatet og repræsentanter fra fakultetssekretariatet til oplæg, summe-seancer og plenumdebatter omkring et tema, der sædvanligvis fører til ophedet debat. Denne gang var det anderledes.
- Studielederne var meget lydhøre overfor udfordringerne med studieintensitet og interesserede i, hvordan de kan gøre det bedst muligt, siger sekretariatschef Mads Funding.
Og Lone Granhøj, afdelingsleder for Uddannelse og Kvalitet på Humaniora, uddyber:
- Den største aha-oplevelse, som gennemsyrede stort set alle debatter og snakke på seminaret, var, at vi står med en ny generation af unge, som kræver, at vi tænker seriøst over, hvordan vi møder de studerende og tilrettelægger undervisningen. Vi er nødt til at bygge et anderledes stillads op, end vi tidligere har gjort.
Flere nuancer af studieintensitet
Professor Lars Ulriksen fra Københavns Universitet lagde ud med at præsentere sin forskning omkring studieintensitet, der nuancerede både fænomenet og begrebet. Han har gennemført en empirisk undersøgelse af de studerendes arbejdsindsats på studiet og bidrog især ved at understrege, hvor store individuelle forskelle der er, selv blandt studerende på samme uddannelse i forhold til engagement og indsats på studiet.
Signalement af de studerende
Derefter blev mødepligt for de studerende hurtigt et centralt omdrejningspunkt for debatten om studieintensitet, da rektor for Skt. Knuds Gymnasium i Odense, Susan Mose, i sit oplæg om nutidens studerende, kom med en klar anbefaling til seminardeltagerne om at indføre mødepligt til undervisningen på universitetet.
- Det var meget interessant og tankevækkende at høre Susan Mose beskrive, hvordan de unge, som gymnasierne afleverer til universiteterne, er nogenlunde motiverede og godt disponerede for at studere, men at det simpelthen ikke duer med den afgrund af frihed, vi placerer dem i. I gymnasiet havde de jo lige lært at møde til timerne, fortæller sekretariatschef Mads Funding om oplægget.
Efterfølgende tegnede leder af studievejledningen på Humaniora, Rune Mastrup Lauridsen, et portræt af nutidens generation af unge. Du kan læse mere om hans oplæg her
Øgede krav, mødepligt og feedback
Derefter bød seminaret på tre forskellige oplæg, der skulle inspirere Humanioras studieledere til forskellige måder, man kan arbejde med studieintensitet på:
Professor mso Jacob Feldt fra RUC talte om erfaringer med at øge studieintensiteten via højere krav til de studerende, professor Ane Qvortrup fra Uddannelsesvidenskab på SDU og leder af SDUUP, Rie Troelsen, fortalte om fordelene ved feedback og de første resultater fra deres frafaldsundersøgelse.
Gymnasierektor Susan Moses anbefaling om mødepligt blev også fulgt op af oplægget fra Søren Frank, studieleder for Litteraturvidenskab på SDU. På uddannelsen har man gode erfaringer med mødepligt og studiegrupper. Lektor og studieleder Søren Frank uddyber her baggrunden for mødepligt på Litteraturvidenskab:
- Både på Litteraturvidenskab og generelt på universitetet var der oparbejdet en dårlig virksomhedskultur, hvor det var legitimt at komme og gå, som man havde lyst til. Samtidig kunne vi til eksamen tydeligt skelne de studerende, som kom til undervisning fra dem, der ikke kom. Man fik tydeligvis kvalitet, viden og indsigt ud af at være til undervisning, og hvorfor skulle vi give de studerende lov til at gå glip af det? Det er ikke meget at forlange, at man skal være til undervisning 80 pct. af tiden, forklarer studieleder Søren Frank.
Vellykket eksperiment
Det er hans vurdering, at initiativerne omkring mødepligt i dag fungerer rigtig godt, men modtagelsen af de nye tiltag var ikke decideret positiv.
- Årgang 2014, som var den første, der havde mødepligt på Litteraturvidenskab, hader os stadig, fordi der var nogle uhensigtsmæssigheder i det første år. Men der er sket en stor udvikling i de studerendes holdning, de fleste oplever mødepligt som noget helt naturligt i dag. Måske også fordi vi har gennemført en vigtig ændring, så vi til eksamen belønner dem, som kommer til undervisning, med nedsat pensum, mens dem, der ikke kommer, skal op i normalt pensum. Det er ikke fordi, vi tror, vi har fundet den hellige gral, det er stadig et eksperiment, men både vi og de fleste studerende, synes mødepligt fungerer godt, fastslår studieleder Søren Frank.
Opfølgning i Uddannelsesrådet
På september-mødet i Uddannelsesrådet på Humaniora blev der fulgt op på ledelsesseminaret, og prodekan Lars Grassmé Binderup glæder sig over, at der allerede er gang i både tiltag og drøftelser ude i miljøerne omkring studieintensitet.
- Det har været meget positivt at opleve det konstruktive engagement, som der allerede er lagt i arbejdet med denne udfordring. Mange er allerede klar til at indføre mødepligt for studerende på første år og vil arbejde med tiltag for at forbedre forventningsafstemningen med de studerende. Vi på fakultetet regner ikke med at lave større fælles tiltag på området, men ser frem til at følge arbejdet og initiativerne på de enkelte fagområdet og vil sikre, at erfaringerne bliver delt på tværs af miljøerne, siger han.
På efterårets uddannelsesberetningsmøder med de enkelte uddannelser har studieintensitet også været tema for at sikre, at alle studier arbejder videre med området.