Museet i en medialiseret verden

Museerne står midt i en brydningstid. Selvom 15, 1 mio. gæster besøgte udstillingerne på de danske museer i 2018, og de danske museer har sat flere besøgsrekorder de senere år, så er der stadig meget at gøre, hvis museerne skal holde sig relevante for et moderne publikum og holde balancen mellem oplysning og oplevelse. 

Det arbejde er SDU’s professor i medievidenskab, Kirsten Drotner dybt optaget af som programleder for det nationale forskningsprogram Vores Museum. Her samarbejder forskere fra fem universiteter og professionelle fra otte museer om at udvikle innovativ og digital forskningsformidling. 

Kommunikation er altafgørende

Et af de første resultater i projektet, der afsluttes i 2020, er den internationale udgivelse The Routledge Handbook of Museums, Media and Communication, som Kirsten Drotner har redigeret sammen med forskerkollegaerne Vince Dziekan, Ross Parry og Kim Christian Schrøder. I bogen sættes fokus på, hvor centralt kommunikationsperspektivet er i arbejdet med at transformere museerne til det 21. århundrede. 

- Kommunikationen er meget betydningsfuld for museerne, både i arbejdet med kataloger, udstillinger, online, og når de bevæger sig ud i omverden og gerne vil være tilgængelige og relevante for flere, siger Kirsten Drotner, professor ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og uddyber:

- I arbejdet med bogen har det været tydeligt, at museer arbejder med kommunikationsperspektivet. Men der er brug for, at man samarbejder om indsatsen på tværs af afdelinger og får arbejdet relateret til de problemstillinger museerne står med, i stedet for at gøre som man plejer. 

Museer kan opleves døgnet rundt

Det er en af bogens hovedpointer, at museets rolle forandres på grund af den udprægede medialisering af samfundet. Det gør kommunikationen endnu mere afgørende. Museumsoplevelsen kan i dag ske hvor som helst og når som helst og er derfor blevet en både fysisk og virtuel affære, der potentielt har global rækkevidde. Og det åbner både nye muligheder og faldgruber for museerne. 

Derfor taler bogen for, at museerne finder en ny vej for deres kommunikation, der har mere fokus på dialog og relationer end branding og besøgstal.

- Museerne har traditionelt været meget afsenderorienterede. Institutionen har talt til folk om det, museet nu gerne ville fortælle. Men der er sket et skifte efter de nye medieteknologiers indtog. Nu er der meget fokus på en deltagelseskultur, hvor man vil motivere den enkelte bruger til at komme på museum ved at give adgang til det, de hver især interesserer sig for, forklarer professor Kirsten Drotner om museernes kommunikationsudvikling.

Meget at byde på

Kirsten Drotner forklarer videre, at museerne ikke bare kan fortsætte som hidtil med at beslutte et tema, man gerne vil sætte fokus på, og så handler kommunikationen om at arbejde på at få flere ind og se det og få den enkelte til at deltage i en aktivitet

- Bogens kapitler viser, at museerne ikke bare skal opgive sig selv og give folk, hvad de vil have, for institutionerne har en masse at byde på. At ændre kommunikation starter derfor med museet selv. Hvordan er vi organiseret indadtil? Hvad er det vi helt grundlæggende vil fortælle og har at byde på? Og har vi de rigtige redskaber til at komme i kontakt med brugerne? 

Kirsten Drotner understreger samtidig, at det er vigtigt, at museerne i arbejdet med en mere sammenhængende kommunikation imødekommer, at museumsbesøget er en social begivenhed, hvor folk kommer for at opleve noget sammen med andre. Kommunikationen skal derfor rumme det sociale.

Stjernerne ned på jorden

Kirsten Drotner fremhæver et eksempel fra Vores Museum-programmet, hvor dialog med grupper af potentielle brugere gjorde en forskel for Planetariet i København. Science-centret stod med den udfordring, at astronomien og astrofysikken, som man formidler, kun er rigtig interessant for ganske få nørder. Men man ville gerne tiltrække børnefamilierne til en ny permanent og interaktiv udstilling om universet.

- Her medudviklede Vores Museum udstillingen sammen med Planetariet og britiske designere. Vi gennemførte fokusgruppeundersøgelser med forældre og børn, der var ikke-brugere, og de fortalte, at det var fantastisk med stjernerne, men de var meget langt væk fra dem og deres liv, fortæller Kirsten Drotner og fortsætter:

- Derfor blev udgangspunktet for udstillingen at få stjernerne ned på jorden, og det affødte, at udstillingens hovedfortælling blev: Alt, hvad vi mennesker er lavet af, kommer ude fra universet. Herudfra designede vi dialogmuligheder mellem brugerne og mellem brugerne og udstillingen.

Samarbejde skaber resultater

Planetariets udstilling har efterfølgende vundet en international pris for sit udstillingsdesign, og professor Kirsten Drotner er ikke i tvivl om, at øget samarbejde mellem museumsverdenen og forskningsverdenen kan bidrage med gode resultater til udviklingen af det 21. århundredes museer.
- Museerne er virkelig på forkant med at prøve ting af og har gang i mange spændende aktiviteter. Men der er meget lidt opfølgning på de mange nye tiltag, fordi man ikke forsker i formidling, det vil sige kommunikation med omverdenen. Bogen dokumenterer og synliggør, at museumskommunikation er afgørende for museers fornyelse, så de stadig kan være relevante for flere brugere. Og en tværvidenskabelig tilgang er vigtig, fordi man får det bedste fra begge verdener og skaber mulighed for at udvikle og dokumentere praksis i museumsverdenen.