Humaniora fik boost til selvværdet
Debatten om nytten af humaniora brager løs, og 28. januar holdt Center for Interdisciplinær Forskning og Uddannelse (CIFU) seminar om den samfundsmæssige værdi af humaniora. Her er fire gode råd fra seminaret.
Meningerne om humanioras nytte er mange - og ikke altid positive - i disse år. Derfor inviterede CIFU på SDU i januar til debat og dialog om humanioras samfundsværdi og hvordan de humanistiske kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet og til løsning af samfundsudfordringer.
Seminaret Humaniora set udefra bød på oplæg fra fire stærke stemmer i den offentlige debat; Else Sommer, direktør i Dansk Magisterforening, Marie Grabow Westergaard, tidl. pressechef i Danske Spil, Matias Møl Dalsgaard, direktør for GoMore og forfatter og journalist Lone Theils.
Her er deres bedste råd til humaniora:
Humaniora på banen som sig selv
Else Sommer, direktør i Dansk Magisterforening
- Vi står med store udfordringer med dimittendledighed og ser ind i en fremtid, hvor langt flere – ca. 70-80 pct. - af de humanistiske kandidater skal ind i den private sektor. Derfor er det centralt, at humaniora kommer på banen som sig selv og spiller en meget tydeligere rolle. Særligt inden for de megatendenser, der præger samfundsudviklingen; den teknologiske udvikling, djøfiseringen og markedskræfternes påvirkning. Det kunne være med spørgsmål om, hvordan vi digitaliserer vores samfund eller bygger fællesskaber og sammenhængskraft i de multikulturelle samfund.
Tro på I kan noget vigtigt
Marie Grabow Westergaard, tidl. pressechef i Danske Spil
- Engang var magten over ordene, det fineste man kunne have, men i dag er der brug for en bevidstgørelse både hos humanister og arbejdsgivere. Som humanist er man nødt til at tro på, at man ved noget vigtigt og kan noget vigtigt. Den salgsvare, som vi har, får ikke nok kredit i dag. Nogle gange tror jeg, at vi selv er vores største forhindring, men det er altså noget særligt at kunne overskue store mængder kompliceret stof og uddrage en konklusion og analysere tekster og hvad andre mennesker siger og arbejde strategisk ud fra det.
Mere mod i humaniora
Matias Møl Dalsgaard, direktør for GoMore
- På humaniora er der en tendens til, at det med at få et job, det er farligt og svært, og man skal nok ikke forvente for meget. Der er brug for mere mod i humaniora. Selvom jeg bare læste bøger, nægtede at gå i praktik under studierne og skabte mig en profil, man nok bliver arbejdsløs med, ja så blev god uddannelse virkelig værdsat, da jeg skulle ud og ha’ mig et job. Dannelse – at kunne læse, skrive og analysere rigtige bøger, som er inspirerende og man kan vende tilbage til hele livet – det er godt nok. Og en bagage, som dem med andre fagligheder, ikke har. Og så kan den dér humanistiske blanding af usikkerhed og selvhøjtidelighed med fordel nedtones. Tro på, at I kan erobre verden, anytime.
Tag debatten tilbage
Forfatter og journalist Lone Theils
- Jeg er kæmpe fan af humaniora og der har aldrig været mere brug for humaniora end i dag. Vi har i høj grad brug for kontekst og dybere forståelse af tingene end de overskrifter, som vi lige skimmer på Facebook. Jeg synes, I skal tage debatten tilbage og dele ud af jeres viden – uanset om det er 1600-tallets digte eller britiske forhold – der er ikke noget i vejen med nørderi. Hvordan er debatten overhovedet blevet sådan, at man ikke skal stræbe efter at blive klog og dygtig? Der er virkelig brug for jeres hjælp til at skabe mening i et samfund, der er oversvømmet af information, og i særlig grad i forhold til den store opgave med den unge generation, der skal lære at prioritere fordybelsen.