Varmt farvel til Steffen Nordahl Lund

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk, 20-12-2018

Celine Dion-quiz, stort fremmøde, humoristiske taler fra det allerhøjeste bevidsthedsniveau og en festlig musikalsk finale ved ISK’s nye institutleder Sharon Millar.

Det var hovedingredienserne, da der 17. december blev holdt afskedsreception for Steffen Nordahl Lund, afgående institutleder ved Institut for Sprog og Kommunikation i Winter Garden på SDU.

Steffen Nordahl Lund blev ansat som adjunkt på Odense Universitet i 1990, og avancerede i 1998 til valgt institutleder. Receptionen og de mange taler satte således et fint punktum for det, man vist roligt kan kalde en epoke på Institut for Sprog og Kommunikation og SDU.

Slut på en epoke

Hvad epoken har været kendetegnet ved, reflekterede Humanioras dekan Simon Møberg Torp over i sin tale, der takkede Steffen Nordahl Lund for både et godt samarbejde og gode stunder.

- Loyal, konstruktiv og pragmatisk har du altid været, når du og vi sammen skulle håndtere vanskelige udfordringer og træffe svære beslutninger. Du har en særligt god evne til at balancere mellem at være instituttets og fakultets mand. Du er altid seriøs og velforberedt og har styr på alle hjørner og kroge af dit institut. Du er knivskarp sprogligt med en imponerende sans for detaljer. Og ud over alt det faglige, Steffen, så er du virkelig godt selskab. Det vrimler med gode og sjove historier, når man er i nærheden af dig, lød det bl.a. fra dekanen, inden han sluttede med at quizze Steffen Nordahl Lund og resten af publikum i paratviden om Celine Dion, der er den afgående institutleders helt store musikalske idol.

Farvel til båndene

Derefter talte - nu også afgående - institutleder Anne Jensen fra Institut for Kulturvidenskaber, tidligere dekan for Humaniora, Flemming G. Andersen, lektor emeritus mm. Jørgen Christian Bang fra Institut for Sprog og Kommunikation, og institutleder Per Krogh Hansen fra Institut for Design og Kommunikation i Kolding.

Anne Jensen takkede for mange års fint samarbejde med Steffen Nordahl Lund, som hun har haft et særligt godt bånd til. Og hun ønskede tillykke med, at han som afgående institutleder nu kan synge med på Pinocchios sang Der er ingen bånd, der binder mig…

Flemming G. Andersen holdt en stærkt humoristisk tale – fra det allerhøjeste bevidsthedsniveau, som han opmuntrende benævnte pensionistlivet. Her roste han bl.a. Steffen Nordahl Lund for den udsøgte stamina på posten som institutleder, hvor man altid er ekstremt presset både nedefra og oppefra.

Rettidig omhu

Jørgen Christian Bang ønskede velkommen ud i et liv, hvor man ikke længere taler på vegne af rektorer, dekaner og kollegaer. Han slog samtidig fast, at Steffen Nordahl Lund uden tvivl snart ville begynde at tale på hele menneskehedens vegne – i hvert fald dem, som forstår fransk.

Per Krogh Hansen takkede Steffen Nordahl Lund for at have været en uvurderlig livline, da han tiltrådte som institutleder på IDK. Og han roste den afgående institutleder for at være legemliggørelsen af Mærsk-udtrykket rettidig omhu.

Musikalsk farvel til en ener

Mod slutningen af receptionen trådte professor Sune Vork Steffensen fra Institut for Sprog og Kommunikation på talerstolen og sagde bl.a.

-Jeg vil gerne takke dig for at være helt vildt irriterende fair. Vi vil alle gerne behandles bedre end de andre, men du har aldrig gjort forskel, men været optaget af et gøre en forskel. Du er virkelig en ener, som vi kommer til at savne.  

Og så satte den nye institutleder på ISK, professor MSO Sharon Millar, gang i et overordentlig musikalsk indslag. Gennem nøje udvalgte sange fik hun med et glimt i øjet fortalt om både følelserne forbundet med at sige farvel, Steffen Nordahl Lunds personlighed, hans ledelsesstil, samarbejdet mellem institutleder og viceinstitutleder og endelig overdragelsesperioden den seneste tid. (Se sætlisten i faktaboksen)

Til slut var det hovedpersonens tur til endelig at få ordet. Og det brugte Steffen Nordahl Lund til at bekræfte alle rosende ord om hans sans for sprog med en veloplagt tale. Her fortalte han elegant om livet som institutleder via en buksemetafor, og han så frem mod pensioneringen, hvor han skulle ligge på sofaen og chille, og afsluttede med at takke for alle de flotte ord og fastslå, at instituttet består – uanset hvem der er institutleder.