Skip to main content

Undervisere: Lektor, ph.d. Henrik Skov Midtiby, UAS, SDU og lektor, ph.d. Marit Hvalsøe Schou, Odense Tekniske Gymnasium.

Tid og sted: Kurset udbydes som et efteruddannelseskursus, Mandag den 5. december, kl. 10:00-16:00, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense, M. Lokale: O99

Pris: 2000 kr. ex.moms

Tilmelding: Via dette link kan du tilmelde dig kurset: https://event.sdu.dk/inspirationsdag22

Formål og indhold

Det faglige emne er regulering. Regulering er styring af en proces, hvor man ønsker at opnå en bestemt tilstand, fx temperaturen på badevandet ved at skrue op og ned for mængden af det varme vand. Der findes flere typer controllere, der kan styre sådanne processer. Den mest simple er en såkaldt bang-bang controller, som man ser i fx en elkedel eller en termostat, der slår fra når den ønskede temperatur er nået. Man kan forbedre reguleringen af et system ved at tilføje forskellige led til controller-funktionen. Her tager vi fat i en PID-controller ved tilføjelse af hhv. proportional-, integral- og differentialled. På kurset arbejder vi med opstilling og numeriske beregninger på denne funktion.

Den didaktiske ramme er en bestemt organisering af undersøgelsesbaseret undervisning, nemlig de såkaldte studie-og forskningsforløb, hvor eleverne arbejder med et større genererende spørgsmål. I denne sammenhæng kunne et spørgsmål være: ”Hvordan sørger man for, at en drone skydes op i 300 m højde og forbliver der?” Spørgsmålet kan ikke umiddelbart besvares, og eleverne skal undersøge problemstillingen ved hjælp af forskellige faglige ressourcer. Dette hjælper dem til at stille nye afledede spørgsmål, der skal undersøges, og som til sidst fører til svaret på det genererende spørgsmål. Det er denne vekselvirkning mellem tilegnelse af ny viden og anvendelse af den, der fører til læring.

Arbejdsformer

Kurset er tilrettelagt som en inspirationsdag, der veksler mellem faglige oplæg, konkrete opgaver, didaktisk refleksion og planlægning af undervisningsforløb.

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

  • Campusvej 55
  • Odense - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 1000

Sidst opdateret: 27.07.2024