Skip to main content

Dette kursus drejer sig om, hvordan man i praksis kan arbejde med det funktionelle sprogsyn i undervisningen, sådan som det anbefales i den nye AP-læreplan. Ikke bare i AP-forløbet, men også efterfølgende i dansk, engelsk og 2. fremmedsprog hvor kompetencerne fra AP er vigtige at løfte videre.

Kurset har fokus på, hvordan man gør eleverne bevidste om, hvilken funktion og virkning grammatikken har på en tekst eller andet materiale. Hvordan kan grammatikken og det sproglige udtryk bruges til at få en dybere forståelse for det materiale, man arbejder med? Fx i forhold til effekten af særlige ordklasser, ordvalget eller sætningsstrukturen i en tekst.

Kurset giver altså ny inspiration til at arbejde med tekstlæsning i dansk og engelsk på en anden måde, hvor elevernes sproglige viden fra almen sprogforståelse understøtter de indholdsmæssige pointer. I andet fremmedsprog vil kurset inspirere til at udnytte elevernes viden fra almen sprogforståelse mere direkte i fremmedsprogene ved bl.a. at knytte grammatik og tekstlæsning tættere sammen.

Læs mere og tilmelding

 

Sidst opdateret: 27.07.2024