Hvis du klør på, kan du mere end du tror
Isa drømte om at blive biolog, men havde kun matematik på B-niveau og var i øvrigt fuldstændigt flad efter gymnasiet. I dag har hun sit drømmejob som biologisk formidler på Kattegatcentret.
Når Isa klipser sin mikrofon på plads og stiller sig op foran de store glasvægge for at fortælle om de mange fiske- og hajarter, der svømmer rundt bag hende, kan dagens gæster være alt lige fra en børnehave til en gymnasieklasse eller en firmaudflugt.
Hun skal kunne formidle til alle målgrupper, og det er hendes ansvar, at den information, hun giver videre, er rigtig, relevant og alderssvarende.
- Det er noget af det, jeg lærte på universitetet, som jeg bruger meget i mit job i dag: at være kildekritisk og at vide, hvordan jeg kan tilegne mig viden. Jeg skal være sikker på, at det, jeg siger, er i orden.
”Jeg vil gerne sige til andre, at de skal ikke skal lade sig bremse af at være dårlig til matematik
Isa beskriver sit job som et drømmejob, og når hun kigger tilbage på sin studietid, er hun glad for, at hun valgte biologistudiet. Men sådan har det ikke altid været.
- Jeg tvivlede i lang tid på, om jeg havde valgt rigtigt, da jeg startede på universitetet. Det første år havde jeg mange tanker om at droppe ud og tænkte, at hvis jeg dumpede de første eksamener, ville jeg ikke fortsætte.
Der var især en grund til, at Isas studiestart var tynget af bekymring, selvom hun fra barnsben havde haft en drøm om at blive biolog. Hun var udmattet efter gymnasiet, som hun oplevede som utroligt hårdt. Helt flad og mørbanket var hun, og ikke engang et sabbatår på højskole kunne dulme hendes bekymring for, at universitetet ville blive meget hårdere end gymnasiet.
- Jeg var dårlig til matematik og havde kun matematik B i gymnasiet, og jeg skulle jo have matematik på A niveau for at søge ind på biologi. Så jeg tog et seks ugers intensivt kursus, og det blev seks hårde uger. Min mor var helt bekymret for, om jeg kunne holde til det, men jeg klarede det, fik 4 og 7 og kunne starte på Biologi, fortæller Isa.
Frygten for, at matematik ville blive en dræber på universitetet, forsvandt, da hun opdagede, hvordan matematikken blev håndgribeligt anvendelig. Hun fandt også ud af, at hun kun skulle bruge den del af matematikken, som var relevant for hende som biologistuderende – f.eks. statistik.
- Jeg vil gerne sige til andre, at de skal ikke lade sig bremse af at være dårlig til matematik, siger hun.
I det hele taget blev universitetsstudiet ikke så hårdt, som Isa havde frygtet:
- Hvis man klør på, kan man mere, end man lige tror, og folk er gode til at hjælpe hinanden på studiet.
I drømmejobbet på Kattegatcentret er det ikke kun de daglige besøgshold, som Isa har ansvar for at formidle korrekt viden til. Hun indgår også som biologifaglig ekspert i det udstillingsteam, der står for centrets ”døde udstillinger”, altså de udstillinger, der ikke involverer levende dyr. Skoletjenesten sluger også en del timer, og når der er ekstra run på eller sygdom, skal Isa ligeledes være forberedt på at blive spurgt, om hun lige kan tage en fodring eller en rundvisning.
- Man skal være klar på lidt af hvert, hvis man arbejder her, siger hun og lader samtidig forstå, at det er på den gode måde og ikke stressende for hende.
Jobbet er Isas drømmejob, fordi hun både kan arbejde med fisk og formidling. Hun fik sit første akvarie i julegave, da hun var 11 og blev straks bidt af det. Hun begyndte hurtigt at eksperimentere med forskellige biotoper og avancerede ret hurtigt til et 250 liters akvarium. Lige siden har fisk haft en særlig plads i hendes hjerte.
- Og det med at formidle: Det er så fedt at fortælle andre om noget, som jeg selv synes, er fedt. At give begejstringen videre til andre! Det var noget, jeg også opdagede på studiet og blev optaget af.
Nysgerrig på en bachelor i Biologi?
Biologi giver dig mange karriereveje afhængigt af dine faglige interesser. Du kan bl.a. arbejde med natur- og miljøforvaltning, grøn omstilling eller undervisning og formidling.