Skip to main content

SDU inviterer til en snak om emner man møder på uddannelserne i Fysik og Fysik og Teknologi

I Physics Club tager vi primært emner op,der er inspireret af forskningen på SDU .

Emnet for mødet d. 3. april 2024 er "Fysik og kræftbehandling".

Foredragene er målrettet gymnasieelever.  Kom og hør om strålebehandling af kræft og samarbejdet mellem læger og fysikere, når vi får besøg af fysiker Jonathan Gammeltoft og læge Dana Bar-Shalom.

Jonathan Gammeltoft vil fortælle om strålebehandling af kræft. I kræftbehandling arbejder mange forskellige fagligheder sammen: sygeplejersker, radiografer, læger, teknisk personale og fysikere. Men hvorfor fysikere? Fysik er et fag, der forklarer, hvordan verdenen fungerer, herunder hvordan partikler opfører sig. Og strålebehandling er netop afhængig af dyb forståelse af partiklers vekselvirkning med kroppen. I dette foredrag vil Jonathan fortælle om, hvordan partikler bliver brugt til at kurere kræft.

Dana Bar-Shalom vil fortælle om det praktiske arbejde i hospitalsfysik. Hvilke typer af patienter og kræftformer behandler man? Hvordan foregår det rent praktisk? Hvad er lægens opgave, og hvad er fysikerens opgave, og hvordan arbejder de sammen?

Mød os på i O100 på SDU på dagen, kl. 17.00 - 20.00. Vi giver en sandwich (kræver tilmelding). OBS: Noget af snakken foregår på engelsk.

Tilmelding: Dette arrangement udbydes også til ATU, og hvis du er med der, så tilmeld dig hos dem. Er du ikke selv med i ATU eller er du gymnasielærer, så kan du klare tilmelding af din klasse, gruppe eller individuelt ved at skrive til Mette Als Kristensen (meals@sdu.dk) med "Physics Club 3. april tilmelding" i emnefeltet. Angiv antal, gymnasium og evt. ønsker til mad (fx vegetar, allergi). Sidste tilmelding den 19. marts 2024 kl. 12:00.

Link til kort over SDU.

 
Oplægsholdere og dem, der svarer på spørgsmål

Jonathan GammeltoftJonathan har en kandidatgrad i biofysik fra Niels Bohr Instituttet og er nu ansat som hospitalsfysiker på Odense Universitets Hospital afdelingen for kræft og strålebehandling. Udover dette er Jonathan en ivrig formidler og konsulent, der blandt andet samarbejder med DR og TV2 om at formidle naturvidenskab til offentligheden

Dana Bar-ShalomDana blev læge i 2011. Hun er blevet specialiseret i kræftsygdomme og blev færdig specialist i 2023. Hun arbejder primært med strålebehandling af kræftpatienter og særligt patienter med kræft i hoved-hals området.


Program 

16.45 – 17.00 Ankomst til O100 (se link til kort herover)

17.00 – 17.45 Jonathans foredrag: “Fysikken bag strålebehandling af kræft”

17.45 – 18.00 Tid til spørgsmål.

18.00 – 18.45 Pause og sandwich.

19.15 – 19.30 Tid til spørgsmål

19.30 – 19.45 Præsentation af vores andre fysik-tilbud for gymnasieelever

 

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: 6550 3520

Sidst opdateret: 06.03.2024