Nyt studie: Sådan agerer det hallucinerende stof i psilocybin-svampe på molekylært plan

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 02-05-2023

Spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata) er en af ca. 200 svampearter, som indeholder det hallucinationsfremkaldende stof psilocybin. Stoffet har i årtusinder været kendt og brugt af vores forfædre, og i disse år oplever det en fornyet interesse fra naturvidenskabelige forskere og behandlere.

Stoffet rummer nemlig potentiale til at revolutionere måden, vi behandler fx svært depressive og stof-afhængige mennesker på, mener mange. Det gælder også SDU-forskerne, lektor Himanshu Khandelia og postdoctoral researcher Ali Asghar Hakami Zanjani fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

De har netop publiceret den videnskabelige artikel  The Molecular Basis of the Antidepressant Action of the Magic Mushroom extract, Psilocin. Artiklen er den tredje i en række om samme emne fra de to forskere (Interaction of psychedelic tryptamine derivatives with a lipid bilayer og Magic mushroom extracts in lipid membranes). Det seneste studies medforfattere er Teresa Quynh Tram Nguyen og Luise Jacobsen. Arbejdet er støttet af Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.

Binder stærkere end serotonin

- Min interesse blev vakt, da jeg hørte en podcast om at behandle rygetrang med psilocybin. Og da der vokser psilocybin-svampe overalt i Danmark – jeg plukkede nogle i Svanninge Bakker – var det ikke svært at gå i gang med vores forskning, fortæller Himanshu Khandelia.

Sammen med Ali Asghar Hakami Zanjani er han optaget af at forstå, hvad der sker på det molekylære plan, når psilocybin kommer ind i kroppen, forvandles til psilocin og når frem til hjernen.

- Tidligere forskning har vist, at psilocin binder til serotonin-receptorer i hjernen. Vi har nu vist, at psilocin binder stærkere end serotonin til 5-HT_2AR serotonin receptorer. Den viden kan man bruge, hvis man ønsker at designe et lægemiddel, der agerer ligesom psilocybin, forklarer Ali Asghar Hakami Zanjani.

"Glad, hvis samfundet kan bruge vores forskning"

De to forskere er hverken hjerneforskere eller farmaceuter, så de har ingen aktuelle planer om at lave kliniske forsøg eller designe nye lægemidler. Deres forskning handler om at studere og beskrive, hvad der sker på det molekylære plan, når psilocin møder en hjernecelle, trænger gennem dens membran og binder sig til receptorer.

”Det ville gøre mig meget glad, hvis samfundet kan bruge vores forskning. Måske nogen tager det her videre og skaber et molekyle, der kan bruges i medicinsk behandling af fx depression”, siger Himanshu Khandelia.

Khandelia og Zanjani er dog ikke færdige med at forske i psilocin, og i øjeblikket er de i gang med at undersøge den mekanisme, hvorved stoffernes binding til receptoren udløser psykoaktive reaktioner.

Isoleret fra svampe i 1959

Tiden er gunstigere, end den har været længe for de forsker-kolleger, der ønsker at udforske psilocybin-behandlinger af fx depression, afhængighed, anoreksi og PTSD.

Siden 1960erne har mange landes sundhedsmyndigheder haft strikse forbud mod at forske i hallucinerende stoffer som psilocybin og LSD.

Forinden havde den schweiziske kemiker Albert Hoffmann i 1959 isoleret psilocybin og psilocin fra svampen P. mexicana, og det medicinalselskab, som han arbejdede for, markedsførte og solgte ren psilocybin til læger og terapeuter, som så kunne behandle deres patienter med det.

Gør det aldrig på egen hånd

Hen mod slutningen af 1960erne strammede mange lande, især USA, deres lovgivning om euforiserende stoffer, og det ramte også forskning i psilocybin og lignende stoffer, som stort set har ligget stille siden 1960erne og indtil for få år siden. I dag er lande som USA, England og også Danmark igen aktive på forskningsområdet – nu med en noget mere forsigtig tilgang.

Hallucinationer og følelsen af at været afkoblet verden følger nemlig med, hvad enten man spiser en psilocybin-svamp for at tage et trip eller man tager stoffet i en lægeordineret tablet, og det kalder på forsigtighed, forklarer Ali Asghar Hakami Zanjani:

- Forskning har vist, at man får en oplevelse, som er anderledes. Det er en form for hallucination. Det kendetegnende er, at patienterne får et helt nyt syn på deres situation: eksempelvis kan den terminale kræftpatient miste angsten for snart at skulle dø og i stedet opleve en accept af sin livssituation. Sådanne seancer skal foregå i trygge og guidende rammer, som ledes af uddannede terapeuter. Ingen i dag vil anbefale, at man bare skal spise nogle svampe hjemme i sin egen stue.